Beauty

Hvad er fillers, og er det farligt at anvende?

Hvad er fillers
Facts

Benedikte Thuesen

Speciallæge i plastikkirurgi

Læs mere om Benediktes arbejde her: 

www.benedikte-thuesen.dk

Vævsfyldere, også kaldet fillers, er stoffer, der kan sprøjtes ind i eller under huden for at løfte en rynke op i niveau med det omgivende væv. Vævsfyldere kan også anvendes som erstatning for manglende fylde i ansigtet som f.eks. i læberne og kindben.

LÆS OGSÅ: Voksenakne: Hver tyvende kvinde døjer med akne

Der eksisterer et utal af forskellige fillers. De kan opdeles i tre grupper:
– Ikke permanente vævsfyldere ( f.eks Restylane, Juvederm og Belotero)  
– Semipermanente vævsfyldere   ( f.eks. Sculptra og Radiesse)
– Permanente vævsfyldere ( f.eks. Aquamid og Demalive) 

Jeg vil i denne artikel koncentrere mig om ”de ikke permanente vævsfyldere”, da det er de stoffer som langt hyppigst bliver anvendt herhjemme, da de har den mindste risiko for bivirkninger og komplikationer.

Hvad består vævsfyldere af?
Vævsfyldere er en syntetisk fremstillet gel som består af ikke-animalsk stabiliseret hyaluronsyre. Hyaluronsyre er et sukkerstof, der findes naturligt i kroppen, blandt andet i bindevæv og ledvæske for at opretholde volumen og elasticitet. Fordelen ved disse produkter er, at de ikke indeholder animalske stoffer, og derfor er der ikke risiko for at overføre sygdomme eller risiko for allergiske reaktioner. Det er derfor ikke nødvendigt at udføre test før behandlingen.

Hvordan virker vævsfyldere?
Filleren binder væske og stimulerer de collagene fibre. Stoffet giver dermed fylde og kan udjævne rynker og furer i huden.

Hvor kan man anvende vævsfyldere?
Fillere kan hjælpe med at fylde de rynker ud, som opstår med alderen. Fx de helt dybe, statiske rynker, ”surmule-rynkerne”, der opstår mellem næsefløjen og ned langs munden, rynkerne omkring munden samt rynker mellem øjenbrynene. Derudover bruges de også til at give volumen: hæve kindben, fylde hulrummet ud under øjnene og give volumen til læberne.

Hvad skal jeg gøre Inden behandlingen?
Inden behandlingen skal man finde en behandler, der er registreret i Sundhedsstyrelsen til at arbejde med filler. Bare fordi man er sygeplejerske eller læge har man ikke automatisk autorisation.

Du skal informeres minimum to dage før behandlingen. Der er en lovpligtig betænkningstid, som skal overholdes. Her kan det godt være en sygeplejerske med autorisation som informerer.
Vælg din behandler med omhu. Det kræver stor ekspertise at behandle med fillere. Din behandler skal have en grundig viden om ansigtets anatomi og en stor erfaring i de forskellige indsprøjtningsteknikker, så man får et flot og naturligt resultat uden komplikationer.

Hvordan foregår behandlingen?
Hvis man skal have udglattet fine rynker, så lægger man stoffet ind helt overfladisk i huden eller lige under ved hjælp af en ganske tynd nål. Hvis det er dybe furer eller kindben, der skal korrigeres, så lægges filleren dybere ofte helt ned til knoglen. Fyldstoffet sprøjtes ind og undervejs masserer man huden, for at fordele stoffet jævnt.

Inden behandlingen kan man smøre huden med lokalbedøvende creme. En del fillere er tilsat lokalbedøvelse, og så gør det ikke så ondt at blive behandlet, men behandlingen gør mere ondt, end når man får botox.

Hvor længe holder behandlingen?
Da de ikke permanente vævsfyldere er biologisk nedbrydelige, skal behandlingen gentages. Varigheden af behandlingen er individuel. Der er mange faktorer, som spiller ind – for eksempel alder, hudtype, livsstil og muskelaktivitet. På grund af muskelbevægelser er stoffet ikke helt så holdbart omkring munden, hvorfor behandling her oftere skal gentages. Drejer det sig om dybe furer, vælger mange at få en lille opfølgende behandling efter 3-6 måneder og herefter behandling en gang om året. Behandlingen kan gentages, så ofte man ønsker det. Filler holder som regel 6 måneder, men det er også afhængig af tykkelsen af filleren. Man anvender en tykkere filler til at udfylde hulrum og ligeledes i læberne.

Er der nogen bivirkninger og hvad kan der gå galt?
Umiddelbart efter indsprøjtning af filleren ses ofte lidt hævelse og rødmen, og desuden er der lidt ømhed af det behandlede område. Man skal ikke regne med at kunne gå til fest samme aften, men ubehaget forsvinder dog i løbet af et par dage. I sjældne tilfælde ses blålig misfarvning. Den fortager sig som oftest i løbet af nogle dage.

Stofferne har i det hele taget meget få bivirkninger, hvilket blandt andet hænger sammen med den ulempe, stofferne har, nemlig at de forsvinder med tiden. Tidligere var det populært at bruge de permanente fillere, da de holdt i længere tid, men disse bruges meget sjældent i Danmark p.g.a. for stor risiko for komplikationer.

LÆS OGSÅ: 8 makeup-fejl, der får dig til at se ældre ud

Det er meget vigtigt, at din behandler er omhyggelig med desinficering før og efter behandlingen, da der ellers er risiko for betændelse. Endvidere er det vigtigt at behandleren ikke behandler med for store mængder. Der er ofte en sammenhæng mellem den mængde der sprøjtes ind af gangen og forekomst af bivirkninger og komplikationer i form af hævelse, smerter, knudedannelse mm.

Benytter man sig hæmningsløst af tykke fillere i ansigtet –  dem som anvendes til fylde i kinder og læber – så kan det medføre at huden bliver meget tyk og grov på grund af arvævsdannelse. Her snakker vi gentagne behandlinger over 10-12 gange, men jeg har også set arvævsdannelse i læberne efter kun få behandlinger, hvis der er givet for stor mængde filler (mere end 1 ml.).  Et problematisk område at behandle er hulrummet under øjnene især tårefuren. Huden er meget tynd og, der er intet fedtvæv under huden, så der er risiko for klumper, blålig misfarvning, displacering samt langvarig hævelse. Endvidere er blindhed beskrevet i cases fra Korea og USA. Andre problematiske områder at behandle er området mellem øjenbrynene, tindingen, næseryggen samt furen mellem næsen og munden. Her er ligeledes beskrevet blindhed og alvorlige sårdannelser, da behandleren uheldigvis har sprøjtet filleren ind i karrene. Men disse voldsomme komplikationer er meget, meget sjældne. De fleste behandlere i Danmark har styr på ansigtets anatomi og indsprøjtnings teknik, så disse komplikationer vil heldigvis være usædvanlige i Danmark. Men i takt med at der udføres mange flere behandlinger, vil der formegentlig også i Danmark ses flere komplikationer. Hvis uheldet er ude skal du tage kontakt til din behandler. Alle behandlere i Danmark har tilknyttet en læge. Jeg vil anbefale, at du efter en behandling får udleveret telefonnummer til en kontaktperson i tilfælde af komplikationer.

Hvem må ikke få filler?
Det er ulovligt at give filler til unge under 18 år, og du må ikke være gravid eller amme. Endvidere må man ikke have en betændelse i huden, som f.eks. acne eller herpes. Tager du blodfortyndende medicin eller fiskeolie, så er det bedst at holde pause i minimum 8 dage inden behandlingen for at undgå blå mærker.

Hvis du tidligere har fået indsprøjtet permanente fillers som f.eks. Aquamid må man ikke sprøjte de ellers harmløse ikke-permanente fillere ind i samme område, da du kan risikere, at den gamle Aquamid pludselig hæver voldsomt op.

Er det filler jeg har brug for?
– Er du ked af løs hud på kinder og kæbevinkel samt en hals som hænger så er det nok mere et ansigtsløft som kan løse problemet.
– Er du ked af mange små fine rynker så er en peeling eller laser behandling ofte en bedre løsning.
– Er du ked af de mimiske rynker er Botox en bedre løsning.
– Eller kunne du have glæde af en mere permanent løsning, som en fedttransplantation?

Din behandler kan vejlede dig i hvilken behandling som er den rigtige for dig.

Share This