Fashion&Beauty

De bedste foundations til ethvert behov

Artiklen indeholder reklamelinks

Det kan være noget af en mission at finde den helt rigtige foundation, og med det kæmpe udvalg, der er, kan det være svært at vide, hvad man skal gå efter. Heldigvis har vi gjort arbejdet for dig, og fundet de bedste foundations uanset om dit behov er fuld dækkeevne eller maksimal holdbarhed.

LÆS OGSÅ: Pauline Youngbloods bedste beautyråd

Anti-aging
Vi er vilde med multi-funktionelle skønhedsprodukter, som denne foundation fra Clarins, der også fungerer som anti-aging. Denne foundation indeholder bl.a. økologisk arganolie, som giver næring til din hud, så den føles blød og smidig, samtidig med, at din hud ser flot og ensartet ud efter påføring. We like!

Clarins Extra Comfort Foundation Spf15, 255 kr. hos Matas

Holder hele natten
Pro Filtr Soft Longwear Foundation fra Rihannas eget makeup-mærke Fenty Beauty er et real life Instagram-filter, som holder aaaall night long, baby! Seriøst, man skal prøve den, før man virkelig fatter, hvor holdbar den er. Og som bonus fås den i 40(!) forskellige nuancer, så der er en god chance for, at du kan få det helt rigtige farvematch.
Fenty Beauty Pro Filt’r Soft Matte Longwear Foundation, 275 kr. hos Sephora 

Til uren hud
Døjer du med uren hud og akne? Så er Acne Fighting Foundation fra e.l.f. cosmetics din ven i nød! Den dækker ikke bare rødme, bumser og ujævnheder, men er også fyldt med akne-bekæmpende ingredienser som salicylsyre, tea tree og aloe vera, som er med til at berolige huden og forhindre urenheder.
e.l.f. cosmetics Acne Fighting Foundation 85 kr. hos e.l.f. Cosmetics

Til sart hud
Har du sart hud er det en god idé at investere i en mineralfoundation. Denne Liquid Mineral Foundation fra Youngblood er baseret på dybhavsvand og er rig på rensende mineraler. Den indeholder ekstrakter med helende, fugtbevarende og anti-aging egenskaber, og kan bruges af alle hudtyper, men er især god til tør og sart hud med sine fugtgivende ingredienser, og indeholder hverken parabener eller parfume.
Youngblood Liquid Mineral Foundation, 399 kr. hos NiceHair.dk 

God dækkeevne
Nogle gange har man bare brug for en foundation, der dækker ALT! Og det gør denne foundation fra Urban Decay. Den giver et flot mat og ensartet look og dækker selv den rødeste bums og de mørkeste rander. Vi er fan!
Urban Decay Naked Skin Weightless Ultra Definition Liquid Makeup, 270 kr. hos Magasin.

 

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *