Diverse

3 geniale DIY ansigtsmasker til at få forårsgløden frem

Foto: Shutterstock

Foråret er over os og vores trætte vinterhud kunne godt bruge en lille hjælpende hånd til at blive klar. Derfor har vi samlet en lille håndfuld effektive ansigtsmasker, som du kan skabe af ingredienser, du har i køkkenskabene og køleskabet. Vi holder os selvfølgelig til milde ingredienser, som selv din dermatolog vil godkende.

Den til den sensitive hud

Er du en af dem med en meget sensitiv hud, som let bliver irriteret af for mange skrappe ingredienser? Så skal du prøve at treate din hud med denne maske, hvor havregryn er med til at berolige tør hud og fjerne døde hudceller. Du skal bruge:

  • 1 spiseske havregryn
  • 1 tsk honning
  • 1/2 tsk vand

Miks ingredienserne til en ensartet blanding, inden du påfører den på din rene hud og lader den virke i ti minutter for den fulde, beroligende effekt. Skyl herefter masken af.

Den til de mørke cirkler under øjnene

Nogle gange har man bare brug for en ansigtsmaske, som rammer et helt specifikt område. Det gør denne maske, som er en supernem og skånsom måde at behandle de irriterende puffy eyes. Her er kaffe den helt centrale ingrediens, da koffein har evnen til at indsnævre dine blodkar og midlertidigt stramme huden, så dit ansigt vækkes op. Helt simpelt skal du bruge:

  • 1/2 tsk malet kaffe
  • 1 tsk honning

Bland ingredienserne til du har en tynd, flydende konsistens (du kan eventuelt tilføje lidt ekstra honning for at få den rette konsistens). Påfør under øjnene og lad det sidde i maks ti minutter, inden du skyller det af og – puf – straks ser dine poser under øjnene mindre oppustede ud.

Den til den fugttrængende hud

Har vinteren været hård mod din hud? Så forkæl den med denne fugtboozter af dimensioner, hvor både avokado og honning har fugtgivende egenskaber uden at irritere huden. Du skal bruge:
  • 1/2 avocado
  • 1 spiseske honning

Start med at mose avokadoen, inden den blandes med honningen. Påfør blandingen og lad den sidde helt op til 20 minutter for virkelig at give ingredienserne lov til at trænge ind og virke. Mærk herefter hvordan huden føles blødere og mindre stram.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *