[single_post_category_name]

Christiane: Sådan holder du din hud sund

Vi ved det jo godt! Travle dage og korte nætter. En hektisk og travl livsstil kan fremkalde ældningstegn i utide. Tør og træt hud, rynker og mangel på glød – tjek, tjek, tjek og atter tjek!

Jeg skal være helt ærlig. Jeg synes, det er svært at holde de sunde rutiner, huske at drikke vand, sove nok, rense min hud ordentligt og så videre. Men én ting er sikkert; slækker jeg på disse rutiner, betaler jeg bøden med lynets hast.  Ja ja, man kan skjule meget med makeup, men desværre ikke alt.

LÆS OGSÅ: Christiane: Disse 7 sunde vaner vil få din hud til at stråle

Clarins tager med deres nye dag- og natcreme fat i denne problematik. Clarins creme er til kvinden på 30 , der lever et lidt hektisk liv med mangel på søvn – og ja, som mig ikke får overholdt de sunde rutiner hver dag.


I Multi-Active-cremerne er der tidselblomst ekstrakt, der indeholder kraftige antioxidanter, mens der i dagcremen er myrothamnus-planten, som er en fugtbindende ørkenplante.

LÆS OGSÅ: Få Team ChriChris bedste skønhedsrutiner 


I natcremen er der økologiske ekstrakter af californisk valmue, som er en blomst, der altid lukker sig sammen om natten, så den kan genopbygge sig og regenerere.


Efter at have prøvet cremerne i en uge – jeg ved godt, at man ikke kan se overvældende resultater efter blot en uge – men jeg må sige, at jeg er yderst tilfreds. Min hud er glad, og den smiler ligefrem, så jeg vil uden tvivl fortsætte med at bruge dem.

Så vær forberedt på en skinnende hud fra mig om otte ugers tid – er det ikke det, man siger, det tager for en hud at vende sig til en ny creme?

Jeg bliver i hvert fald klar til sommer, så kom bare an, min hud er ready!

LÆS OGSÅ: A new skin routine

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide