5 effektive tips til at bekæmpe tør hud

Uanset hvor man bor, udsættes huden dagligt for flere “klimachok” pga. udsving i temperatur og luftfugtighed. Når vi bevæger os fra varmen indendørs, til den hårde udendørs kulde, udtørres huden, bliver stram og mister sin friskhed og udstråling. Team ChriChri har derfor fundet fem gode og effektive tips til, hvordan du bekæmper den vintertørre hud.

1. Fedtholdige fødevarer

Vi taler desværre ikke om bacon, pizza og kager her… Men de sunde fedtsyrer kan virkelig gøre underværker for din hud, på bare få dage. Får du ikke nok sunde fedtsyrer fra din mad, kan det nemlig udtørre din hud. De sunde fedtsyrer, som kan få den friske hud tilbage igen, findes blandt andet i avocado, nødder (mandler, cashew, valnødder) og laks.

2. Drop de lange, varme bade

Når kulden rigtig får fat, kan den gå gennem marv og ben. Og når fingrene føles stivfrosne, og næsen kold som is, kan det være virkelig fristende at lade sig optø af de skoldhede stråler under bruseren… Men din stakkels hud bliver fuldstændig rippet for fugt og sit naturlige fedtlag. Faktisk er varmt vand en af din huds værste fjender, og vil efterlade den tør, stram og trist. Brug derfor udelukkende lunken vand, når du bader.

3. Effektiv og nærende hudpleje

En af de vigtigste metoder til at opnå en flot og strålende hud, er at benytte sig af plejeprodukter som virkelig nærer og plejer din hud i dybden. Team ChriChri er vilde med hudplejeserien Hydra-Essentiel fra Clarins, som både isolerer huden for de daglige klima-chok og for indendørs og udendørs forurening. Med ekstrakt af økologisk Kalanchoe – også kendt som ”Livets Blad” ‐ gennemfugter den huden og efterlader den strålende og smidig. Serien indeholder både creme, serum, kølende gel-creme og en SPF15-creme.

Som mange andre på denne årstid, har Team ChriChri været på skiferie. Men efter flere dages sjov i sneen, hvor huden udsættes for både hård sol og kulde, oplevede vi, at huden blev tør og trist. Vi testede derfor Hydra-Essentiel fra Clarins, og oplevede effekten umiddelbart efter – huden blev fugtet i dybden og genvandt sit friske udseende. Hydra-Essentiel er virkelig den mest tørstslukkende hudplejeserie, vi har prøvet, og kan i den grad anbefales som SOS-hjælp til selv den mest udtørrede hud. Og så har produkterne den lækreste konsistens! Cremerne er silkebløde og lægger sig som et usynligt beskyttende slør over huden, så du er sikret en fugtet og hydreret hud hele dagen – vi er fans!

4. Vand, vand, vand…

En af de væsentligste årsager til en tør og kedelig hud er dehydrering. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at hydrere din hud indefra, hvis du gerne vil se resultater udadtil. Så husk at drikke masser af vand, hvis du gerne vil sige farvel til tør og ujævn hud. Hvis det er svært for dig at få drukket de to liter vand dagligt, som det anbefales, at man indtager, så er et godt tip at pifte vandet op ved at tilsætte smag i form af limesaft eller nogle skiver citron.

5. Kvit sukker

Hvis du ønsker en klar og blød hud, samtidig med at du forebygger aldringstegn, så er det en god idé at droppe sukker. Rynker og tidlige aldringstegn kan nemlig opstå i forbindelse med et højt sukkerindtag, da sukkermolekylerne vil påvirke hudens kollagen og øge frie radikaler, som alt i alt vil gøre huden tør og ældet. Hvis du har brug for at søde din mad eller te, så kan det anbefales at benytte sig af planten Stevia – et naturligt sødemiddel som sælges i de fleste forretninger. Alternativt kan tørret frugt også nemt bruges i stedet for sukker, i for eksempel en kagedej, da tørret frugt indeholder en stor mængde frugtsukker.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive