Fashion&Beauty

Redaktionens efterårs-musthaves

Det er desværre allerede blevet efterår og her på redaktionen savner vi solen og stranden. MEN til gengæld har vi alle sammen noget at glæde os til. Vi har nemlig hver især et ‘efterårs-musthave,’ som vi absolut skal købe her til efteråret. 

 Læs her om redaktionens absolutte efterårsmushaves: 

Christiane – Bodystockinger

Jeg er en frossenpind uden lige og dette er selvom at jeg elsker kolde dage. Men derfor er jeg nød til at klæde mig varmt på. Jeg går f.eks. altid med tykke sokker og ikke bare hvilke som helst, nej Hello Kitty sokker er det eneste jeg har i min sokkeskuffe. Jeg samler nærmest på Hello Kitty strømper. Når det bliver efterår kan jeg rigtig godt lide Bodystockings. De holder ligesom på det hele og så varmer de utrolig meget. De er behagelige, pæne og praktiske – whats not to like.  

Mette M – Strømpebukser

 

Jeg SKAL have mig nogle maternity strømpebukser fra H&M. Jeg er gravid for anden gang og sidste gang der levede jeg simpelthen i disse strumpfhosen. Jeg er ikke udpræget fan af “ventetøj” og klarer mig faktisk fint, med en størrelse større fra de almindelige butikker. Men lige rundt om maven, der er der sgu brug for lidt ekstra plads, til produktionen af barn nummer 2. Indtil videre har jeg jo været gravid henover sommeren og det betyder, at man kun kunne få maternity strømpebukserne som leggings. Nu skal det ikke være en hemmelighed, at det ikke gør noget godt for Mama Monrads lavstammede korpus sådan, at kappe benet på halvvejen – nej, jeg venter på efterårsvejr så jeg kan få mig et par rigtig gode strømpebukser – beskeden som jeg er.

Maria – Grøn jakke

maria-jakke.jpg

Mit absolutte musthave til efteråret er denne mørke grønne skønhed. Jakken er fra Zara og jeg forelskede mig i den med det samme, jeg så den. Jeg tænker at den bliver perfekt til de koldere dage med en strik, jeans og et par støvler.

Julie – M2 Lashes

Sidste år hoppede jeg med på bølgen og afprøvede M2 Brows fra M2 Beauté – et vækstserum som får dine hår til at gro! Hvor mirakuløst det end lyder, så virker det utroligt nok! Jeg var så glad for min bryn-serum sidste år, som virkelig fik fyldt nogle skaldede pletter ud i mine, ellers ret fyldige, bryn – at jeg nu har kastet mit blik mod vippe-serummet, som gerne skulle have samme fantastiske effekt! Jeg er ikke rigtig velsignet med verdens længste vipper, eller største øjne for den sags skyld. Så nu hvor man har muligheden for at forbedre sine egne vipper, skal jeg helt klart afprøve det!

Mette H – Halstørklæder

Halstørklæder kan jeg ikke få nok af når vi rammer efterårssæsonen, så dem ender jeg nok med at købe nogle stykker af – lækre uld halstørklæder i mørke nuancer som er neutrale og passer til det meste, de er fantastiske at have når det bliver koldere udenfor.

Cecilie H – Strik

Jeg er ret vild med hygge-tøj når det bliver koldt. Og hygge-tøj er for mig lig med striktrøjer. Det gode ved dem er, at du kan starte med at have dem på og så tage en denimjakke ud over, inden det bliver rigtig koldt og du skal have en jakke på. Og så er der faktisk rigtig mange pæne striktrøjer.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *