Fashion&Beauty

Det siger dit work wear om dig

Vores tøj siger meget om hvem vi er, også i arbejdsregi. Arbejdsgarderoben er derfor en hel essentiel del af enhver kvindes klædeskab. Vi har teamet op med Katja fra Blame the Business, der guider dig til hvilke items du bør have i din basic workwear garderobe. 

Arbejdsgarderoben
Det betyder noget hvordan vi går klædt. Det gør det fordi det sender signaler til omverdenen, uanset om vi vil det eller ej. Derfor er outfittet også en betydningsfuld faktor at være opmærksom på, når vi indgår i business sammenhænge. Det handler om at vælge et outfit, som er passende for den specifikke arbejdskontekst, og den er selvfølgelig varierende fra branche til branche. En ting er dog sikker. Man går aldrig galt i byen ved at bygge sit arbejdsoutfit op omkring basic items, som signalerer seriøsitet og professionalisme.

Ønsker du at give udtryk for din person, kan du nemt tilføje detaljer, som sender de signaler, der er rigtige for dig. Det kan være en skjorte med print, en kjole med et spændende snit, lag på lag toppe eller en powerpump.

Sort Blazer
Den klassiske og velsiddende sorte blazer. Gå efter det snit der passer dig og vælg en i god kvalitet. Det bliver dit workwear “go-to” item igen og igen.

Den klassiske sorte
Den klassiske arbejdsskjorte er god til både nederdele og bukser, og findes i et hav af varianter. Vælg en helt neutral hvid, eller vov dig ud i nogle tidsløse striber

Pencil skirt
Pencil skirtet med den rette længde er et vigtigt item i arbejdsgarderoben. Husk endelig at teste den siddende – den har tendens til at krybe op.

Tasken
En lækker taske kan løfte hele dit arbejdsoutfit. Kvaliteten skinner tydeligt igennem læder og lynlås. Men husk at være opmærksom på, om den også er praktisk i henhold til dit job, for vi kender jo alle sammen det med at lade os forføre af en upraktisk designer taske.

Pumps
Pumps er ikke til at komme udenom, heller ikke i arbejdsregi. De passer til alt og de giver dig en flot og ret holdning. Pasformen er essentiel, og en alt for høj hæl kan blive dræbende at have på igennem en hel arbejdsdag. 

Se vores bud på 5 items til din arbejdsgarderobe her.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *