Team ChriChrimodeuge-dagbog:fredag

Kære piger, hermed sidste opdatering fra Team ChriChris modeuge dagbog for denne gang. Modeugen lakker mod enden, og det er både med glæde og vemod, at vi nu nærmer os weekenden. Vi har haft et tætpakket program, og kan efterhånden både se og mærke at vi er i søvnunderskud, MEN vi har haft det vanvittig sjovt, nydt hvert sekund og ville aldrig have været det foruden.

Fredag morgen startede ud med brunchbuffet i Hugo Boss’ forretning på strøget. Den lækre P.S. I Love You – skuespiller, Gerard Butler var i København for at promovere herreparfumen Hugo Boss Bottled, som han er kampagnefigur for. En strøm af kvinder valfartede til podiet for at blive foreviget med verdensstjernen, der med store smil omfavnede kvinderne.

Efter et på alle måder LÆKKERT morgenevent, tog vi videre til smykkeudstilling i Nikolaj Kunsthal. Vi besøgte bl.a. Georg Jensen for at se deres smukke SS16 smykkekollektion. Hele settet var classy i sin helhed, og vi var meget imponerede. Nedenfor ses billeder af nogle af favoritterne, mon I også synes om dem?

Eftermiddagen tilbragte vi igen på vores modeuge “kontor” Funder. Her indtog vi en hurtig cafe latte, foretog et par opkald, svaret på diverse mails, inden vi atter smuttede videre. Denne gang gik turen til Hummel Hive, for at se deres nye super cool designs-kollabs. Vi var SÅ tosset med de nye glimmer-sko!

Vi rundede modeugen og aftenen af, i selvskab med Gerald Butler – endnu engang! Can you blame us 😉 Denne gang var lokationen luksus hotellet D’Angleterre. Den smukke blogger, model, og DJ Emilie Lilja spillede til de smukke opgivelser. Tjenere vartede os op med champagne og appetizer – og vi nød det lækre syn, af manden vi alle drømmer om – what’s not to like?

Dagens outfits

Må vi sige at være alle de smuk klædte kvinder på D’Angleterre, som havde iført sig de flotteste kjoler og høje stiletter.

Dagens højdepunkt

Var helt klart den smækre lækre morgenmad hos Hugo Boss og senere deres appetizers på D’Angleterre.

Dagens kikser

Det må muligvis være vores påklædning på D’angleterre. Vi havde i vores travle program glemt at pakke skiftetøj, hvilket vi ellers har slæbt rundt på alle andre dage! Dette resulterede i at vi måtte troppe op i dagens arbejdsklæder til arrangementet. Way to go girls…. ;-D

Dagens lækreste snack

Dagens snack er HELT klart Gerard Butler!!! Han er en fryd for øjet, og vi på reaktionen kan slet ikke få nok! Han er da for lækker!

Dette var modeugens sidste opdatering. Det har været nogle helt igennem fantastiske dage – vi håber at I har nydt at følge med i vores program! Nu hopper vi på hovedet i seng, og regner ikke med at stå op før mandag morgen 😉 

God weekend! 

xxx

Team ChriChri

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet