Det er efterhånden et par måneder siden, at den frygtelig dom faldt, da designeren Marc Jacobs bekræftede lukningen af lillesøsterbrandet “Marc By Marc Jacobs”. Brandet var ellers ofte en af vores redninger, når vi søgte en lidt eksklusiv og lækker taske men ikke havde råd til en af de helt tunge drenge. Så var “Marc By Marc Jacobs” altså lidt en gylden middelvej – så du kan nok forestille dig, at vi på redaktionen blev grebet af et øjebliks panik!
Designertasker vi har råd til!
Vi har siden da søgt med lys og lygte efter en “erstatning”, og nu er vi endelig faldet over, hvad vi synes, er et helt genialt alternativ! Det amerikanske brand “Coach” har nogle helt fantastiske tasker, som ligger i mange forskellige prislejer – mange matchende netop “Marc By Marc Jacobs”.
Det er egentlig ikke nogen nyhed, i hvert fald ikke i USA hvor brandet længe har været stort, men vi er ved at få øjnene op i Europa også! Faktisk fejrer “Coach” i år deres 75 års jubilæum, da de år 1941 startede deres historie som et familiedrevet værksted i New York med en ny tilgang til læder og en ældgammel tilgang til håndværk. Taskerne bliver faktisk allerede solgt i butikker som “Companys Originals” og “Støy”, så det er bare med at svinge forbi og tage et kig!
De smukke tasker er både funktionelle og lavet i det fineste læder. Vi har her udvalgt nogle af vores favoritter! Hvilken matcher bedst din stil?
1. Pink crossbody taske til 2.270 kr.
2. Navy crossbody taske til 1.500 kr.
3. Sort chain crossbody taske til 1.690 kr.
4. Sølv metallook skuldertaske til 3.140 kr.
1. Rød skuldertaske til 2.655 kr.
2. Hvid crossbody taske til 2.655 kr.
3. Sort crossbody taske 2.270 kr.
4. Nude skuldertaske til 3.620 kr.