Fashion

Team ChriChri har forelsket sig: Efterårets smukkeste smykker!

Team ChriChri har forelsket sig: Efterårets smukkeste smykker!

Der er smukke smykker over alt, og du kan nemt blive ruineret! Så du forstår nok vores begejstring, da vi fandt frem til disse umådeligt fine og feminine smykker fra det nyopstartede brand, Cajomi Jewels, hvor du kan få fingrene i de smukkeste armbånd til billige penge – what’s not to like?

På ChriChri redaktionen er vi altid på udkig efter lækre nye ting til garderoben og smykkeskrinet, og det skal helst ikke være noget der slider alt for hårdt på pengepungen! Så siden vi fik disse armbånd ind af døren for nogle uger siden, er de røget om håndleddet, og de kommer ikke af foreløbigt!

Armbåndene passer perfekt til efterårets farver, og du kan style dem med din snart kun sorte, grå, bourdeaux og nude garderobe som er farverne, vi alle har en tendens til at pakke os ind i, når vejret bliver lidt koldere – og lidt mere kedeligt. Smykker tilfører bare altid dét ekstra til dit outfit, og lidt lækkerier på håndleddet gør hænderne glade 😉

Vi er helt vilde med brandets simple udtryk, som gør det muligt at style armbåndene på så mange forskellige måder. Det enkelte armbånd med en perlesten passer perfekt ved siden af dit armbåndsur, eller de mange forskellige mønstrede armbånd med samme gennemgående farver som kan matches på kryds og tværs fungerer så fint sammen. 

Der er så mange fine kreationer, at det ikke skal være nogen hemmelighed, at vi i starten måtte “slås” lidt om, hvem der fik hvilke armbånd med hjem 😉 Så vi har i hvert fald skrevet brandet bag øret til næste gang, der skal handles veninde- eller værtindegave eller måske som den lille “something ekstra” i indkøbskurven i julegaveræset de kommende måneder! Måske din mor ville elske matchende armbånd med sin datter? 😉

Du kan se alle de fine kreationer og få fingrene i dine egne armbånd via. Cajomi Jewels’ Instagramside @cajomijewels. Vi bliver i hvert fald dagligt inspireret af de mange fine billeder på Instagram!

Share This