10 gode råd til aldrig at fortryde et køb igen

Her på redaktionen oplever vi tit at slæbe den ene shoppingpose med hjem, efter den anden, blot for at lægge tøjet ind på hylden, hvor det efterfølgende ligger og samler støv. Kender du også følelsen af at smide lidt for mange penge efter fejlkøb? Så se med her, hvor vi giver dig 10 tips til aldrig at fortryde et køb igen.

LÆS OGSÅ: Danske smykkedesignere du skal holde øje med i 2017

1. Køber jeg det kun, fordi det er på udsalg?

Det er ikke et godt køb, hvis du aldrig får brugt det. End of story.

2. Passer tøjet i det øjeblik, du prøver det i prøverummet?

Mange af os har en intention om at tabe os et par kilo, så derfor kan tanken “jeg kan sikkert passe den til sommer” ofte få os til at købe den lidt for stramme kjole alligevel. Men vores erfaring er, at det desværre bare aldrig kommer til at ske. Så vent med at købe den fine kjole, til du kan passe den.

3. Føler du dig godt tilpas i tøjet?

Hvis tøjet klør, strammer, eller får dig til at føle dig “on display”, så hæng tøjet tilbage på bøjlen. 

4. Køber du kun tøjet pga. mærket i nakken?

Ingen kan se, hvilket mærke du går rundt med i nakken alligevel, så hvis du ikke er forelsket i selve det tøj, du står med i hånden, så lad det hænge.

5. Køber du det kun, fordi det er en del af et tilbud?

“Køb to, få den billigste til halv pris” kan tit få os til at trave butikken rundt, bare for at finde et eller andet at tage med i købet, som man alligevel aldrig får brugt…

6. Har du items derhjemme som passer til købet?

Inden du køber, så tænk på tre forskellige outfits, som du ville kunne matche købet med. Hvis ikke du kan, så hæng det tilbage. 

7. Har du en anledning til at have det på?

Det kan godt være, at den fantastiske gulvlange pallietkjole skriger på at blive købt af lige præcis dig. Men har du virkelig en anledning til at have den på? Hvis ikke du har en præcis idé om, hvornår du kan have den på, bør du (desværre) sige farvel til sølv-vidunderet…

8. Kræver dit tøj for meget kærlighed?

Du kender dig selv bedst. Hvornår har du sidst fået dit tøj sendt til rens, eller håndvasket dine fine silkeskjorter? Hvis du ved, det er noget, du aldrig får gjort, bør du undlade at købe tøj der kræver for meget i vedligeholdenhed.

LÆS OGSÅ: Den store guide til de bedste danske online modebutikker

9. Har du brug for at forsvare dit køb?

Hvis du står og laver hovedregning for at finde ud af, hvorvidt du skal leve af havregrød de næste 3 måneder, for at få råd til dit køb, så lad det hænge.

10. Føles det som dig?

Det er virkelig fristende at hoppe på de nye trends, når sæsonerne skifter. Men er skrigende pink overhovedet dig? Gå efter tøj, du føler er din egen stil, og undgå at købe tøj blot fordi det er in lige i øjeblikket.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

8 råd til bedre hud

Køb bogen GLØD – Sund kost, Smuk hud Af Christian Grønhøj og Morten Fenger   Indeholder reklamelinks Kost har stor betydning for hudens sundhed, og