Moving the Fashion Image: Skandinaviens største modefilmsfestival

Moving the Fashion Image byder på fantastiske filmoplevelser, inspirerende talks, udstillinger, gratis filmvisninger, events og et awardshow med en helt ny og særlig pris! Som altid fokuserer festivalen på temaer der er vigtige i modebranchen, såvel som vores samfund. I år er blikket blandt andet rettet mod bæredygtighed, og de udfordringer som verden i den forbindelse står overfor.

LÆS OGSÅ: Get the look: Jungle print

Samtidig kan man også glæde sig til masser af pomp og pragt, når der vises film fuld af blændende kostumer, inviteres indenfor til stumfilm-koncert og vises et særligt udvalg af modeverdenens bedste kortfilm. Festivalen åbner den 18 April kl. 17.00  på Galleri Etage Projects i Borgergade, hvor alle bydes velkommen til en fremvisning af årets konkurrerende kortfilm og en præsentation af det trykte program, og som noget nyt, en fernisering med den chilenske videokunstner Jon Jacobsen.

I festivalperioden vil man derudover blandt andet også kunne opleve filmmesterværket Tony Takitani der er baseret på en af Haruki Murakamis noveller, lydspor til stumfilmen Las Revue Des Revue skabt live af den fremadstormende elektroniske musiker, komponist og billedkunstner Mads Bergland, der går under navnet Mabe, dokumentarfilm der sætter spot på afrikansk mode og stil, en helt særlig visning af dokumentaren om Franca Sozzani, den legendariske chefredaktør for Italiensk Vogue, talks og gratis filmvisninger i alle Magasin rundt i Danmark.

Som sidste år afholdes en stor prisfest, der har fokus på international og særlig nordisk talentudvikling inden for feltet modekortfilm. Denne gang afholdes festen i Empire Bio, og priserne uddeles af en international jury bestående af nogle af de bedste designere, filminstruktører, moderedaktører, kunstnere og modeforskere inden for modefilmgenren. Nye modefilmtalenter har som noget helt nyt, muligheden for at vinde Magasinprisen under årets Copenhagen Fashion Film festival. Vinderen vil få økonomisk og faglig støtte til at skabe en modekortfilm for Magasin.

LÆS OGSÅ: Shop Christianes look: Grønt forår

Priserne der dystes om er: Magasinprisen, Bedste Internationale Modekortfilm, Bedste Nordiske Talent, Bedste Idé, Bedste nye internationale talent og Bedste Budskab.

Juryen består af: Barbara I Gongini, Peter Jensen, Frederik Lentz Andersen, Alex Turvey, Mads Matthiesen og Luisa Saenz.

Modefilmsfestivalen Moving the Fashion Image kan opleves 18. – 28. april 2017

Se hele festivalprogrammet her

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet