Illum har i løbet af det seneste år omdannet stueetagen til et ekstravagant accessoryunivers, hvor mange af de helt store brands har åbnet butik. Iblandt disse er blandt andet Mulberry, Proenza Schouler, Karl Lagerfeld, Michael Kors, Loewe, Balenciaga og Valentino. Senest åbnede de to sidstnævnte lige op til jul d. 18. december 2014. Nu er det blevet Saint Laurents tur, som altså åbner butik i foråret 2015. Omdannelsen af stueetagen sker blandt andet i samarbejde med Group88, som har agenturet på Loewe, Balenciaga og Saint Laurent.
Loewe er et af verdens ældste modehuse fra 1846, som specialiserer sig i luksus lædervarer. Brandet er blandt andet kendt for sine ikoniske tasker, Amazona og Flamenco.
Balenciaga fik i 2013 ny kreative direktør, nemlig designeren Alexander Wang. Denne beslutning gjorde brandet godt, og det er i dag et af de mest trendsættende brands på markedet. Kendte personligheder som Kate Moos og Sienna Miller spottes ofte iført Balenciaga.
Saint Laurent fik ligeledes ny kreativ direktør fornylig, nemlig Hedi Slimane i 2012, som tidligere har designet for Dior. Brandet betegnes af mange som et af verdens mest indflydelsesrige modehuse i dag, hvorfor vi glæder os helt vildt til at butikken åbner i Illum.
Læs også: 3 brands får nye ansigter til SS15
Læs også: H&M Sport med SS15 kollektion