Her på ChriChri er vi fan af sprøde stemmer, og vi har længe ventet på et nyt udspil fra den skønne kvinde Szhirley, og nu er dagen endelig kommet.
Det er fem år siden Szhirley sidst sendte et soloprojekt på gaden, og nu kan du endelig høre nye toner fra den danske sangerinde. Hun har nemlig i dag udgivet sin nye single “Uden dig”. Sangen er en lækker popsang om et godt og gammeldags kærlighedsforhold, hvor man skiftevis driver hinanden til vanvid og modsat, hvor kærligheden føles ubetinget stor.
Szhirleys stil er også i takt med hendes nye udgivelse ændret, og i forhold til hendes tidligere mere farverig udtryk, er hun gået over til mere sorte og hvide nuancer – vi er her på redaktionen allerede pjattet med det nye look.
Vi glæder os meget til at høre mere fra den dygtige sangerinde.
Hør singlen og se musikvideoen nedenfor: