Vi har tidligere skrevet om det nye beautysortiment hos H&M, og vi kan nu glædeligt meddele at den nye kollektion er at finde online, herudover rammer den butikkerne indenfor de næste par uger. Kollektionen består af alt lige fra mørke og dramatiske øjne og læber til det naturlige look.
Om kollektionen siger Sara Wallander, koncept designer hos H&M Beauty, følgende:
“Det er fantastisk, at der findes så mange forskellige look i denne sæsons beauty linie. Der er noget helt befriende over det, og vi kan have det sjovt med det. Vi har mange forskellige farver og teksturer til at udtrykke den individuelle stil og udtryk med make-up”
Du kan se mere fra den flotte kollektion i galleriet ovenfor samt på H&Ms webshop.