Filmen “Fasandræberne” solgte sidste år 768.000 billetter herhjemme og blev årets største biografsucces i Danmark. Forventningerne til den næste er tårnhøje. Zentropas FLASKEPOST FRA P, er den tredje film I Jussi Adler-Olsens bestsellerserie om Afdeling Q.
Fra i dag vil man kunne se traileren I alle landets biografer. I teaseren vil man se en flaskepost synke til bunds, mens den begynder at afgive blod og til sidste afslører indholdet af det brev som ligger i flasken. Filmen har premiere den 3 marts 2016
Det kan vi glæde os til
Filmen handler om Samuel og Magdalene, som er vokset op i en religiøs menighed i Danmark forsvinder pludseligt. Og på Københavns Politigård dukker en 8 år gammel flaskepost op med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab.
Carl Mørck og hans assistent Assad fra politiets Afdeling Q finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager, og det lykkes dem at grave sig ind i det religiøse samfund og komme på sporet af en mand, der trækker et årelangt spor af bortførelser og mord efter sig. Mord som aldrig er blevet anmeldt, da han angiveligt hver gang bortfører to børn fra meget religiøse familier, slår det ene barn ihjel og kræver tavshed og en stor løsesum for det andet. Tiden er knap og i jagten på at finde børnene før det er for sent, må Carl Mørck sande, at det at tro på noget er tæt forbundet med livet og døden.
Rolleliste: Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt som henholdsvis Carl Mørck, Assad og Rose. Derudover medvirker bl.a. Jakob Oftebro, Pål Sverre Hagen, Lotte Andersen og Søren Pilmark.
Se traileren her: