H&M gør det igen!! Det har været en stor succes, hver gang H&M har haft et designersamarbejde med de store modehuse. Folk har ligget i kø i flere dage foran butikkerne for at få fat i de eksklusive kollektioner.
Nu gør de det igen! Denne gang har de indgået samarbejde med det franske modehus KENZO. Kenzo er kendt for sine mange farver, sin humor og sit unikke og ungdommelige design, der udstråler global kultur.
”Med samarbejdet med H&M ønsker vi at tænke stort, hæve barren og give alle i hele verden mulighed for at opleve den nye energi fra KENZO,” siger Carol og Humberto, kreative direktører hos KENZO.
Kollektionen udkommer i 250 udvalgte H&M-butikker verden over og online den 3. november 2016.