Den hitliste-toppende sensation (og nogle af vores favoritpiger), Fifth Harmony, vil igen i år tænde op under Europa på deres “The 7/27 Tour” som for alvor begynder d. 16. Oktober. Touren er produceret af ‘Live Nation’, og du kan bl.a. forvente at høre gruppens seneste hitsingle “Work From Home”.
De fem tøser, Ally Booke, Normani Kordei, Lauren Jauregui, Camila Cabello og Dinah Jane, kan om nogen løfte taget med deres vanvittige vokaler og girlpower attitude, og vi skal uden tvivl være med bl.a. publikum og danse og skråle all night long!
Hvis du heller ikke vil gå glip af de fem lækre ladies, så skal du joine os d. 22. Oktober 2016 i Falconer Salen i København, når de svinger deres lange stænger og bølgede hår forbi lille Danmark. Billetsalget starter fredag d. 24. juni kl.10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk, og de billigste billetter er helt ned til 365 kr., så der er håb forude! 😉