I torsdags, d. 9. juni, fejrede Susanne Friis Bjørner Copenhagen smykker deres 25 års jubilæum. Team ChriChri var med til fejringen på Toldboden i København.
Susanne Friis Bjørner smykker er et familieejet firma, som består af moren Susanne og datteren, Benedicte samt seks ansatte. Susanne fattede interesse for ædelsten under et årelangt ophold i Brasilien for mange år siden, tog en uddannelse som gemmolog og begyndte derefter at importere ædelsten. Hun var også en af de første kvinder, der handlede med Østen og hentede perler hjem til guldsmedene i landet.
I år kan Susanne Friis Bjørner Copenhagen fejre 25 års jubilæum i smykkebranchen. Mærket har haft stor succes med sølvsmykker de seneste mange år, og det har givet mod på mere. Derfor benytter det danske smykkemærke nu jubilæet til at træde ind på markedet for de mere eksklusive smykker i en tid, der ellers er fuld af forandringer og omvæltninger i branchen. Medejer, Benedicte Bjørner forklarer:
“Vi har haft succes med de guldsmykker,vi har skabt hidtil, og vi føler, at vi har noget anderledes og konkurrencedygtigt at byde på i et marked, som ellers er meget traditionelt. Derfor har vi skabt en større kollektion af 14 karat guld, ædel- og halvædelsten, der forhåbentlig vækker genlyd. Vi ønsker at give folk noget andet og mere, end det de forventer, når de køber ægte smykker.”
Den nye kollektionen er inspireret af 70’erne, og der er knald på volumen – i en stil og farver, der passer ind i sæsonens modebillede. Designerne har nøje udvalgt ædel- og halvædelsten, man ikke har set så meget til de seneste år, som: rubin, safir og smaragd sammen med opal, chrysopras og Swiss blå topas. Derudover finder man selvfølgelig også helt klassiske diamanter i kollektionen.
Vi ønsker Susanne Friis Bjørner Copenhagen stort tillykke med jubilæet.
Den nye guldkollektion vil være at finde hos guldsmedene fra september 2016.