Det kommer bestemt ikke som nogen overraskelse, at skuespillerinden Mila Kunis, 32, ser fantastisk ud uden makeup. Netop dette beviste den lækre mor, da hun poserede ‘au naturel’ på forsiden af august-nummeret af det amerikanske magasin ”Glamour”.
Mila Kunis er den seneste stjerne, der vælger naturlig udstråling, efter at sangerinden Alicia Keys for nylig meldte ud, at hun har besluttet sig for at droppe makeuppen. Hun følte, at hun hele tiden havde skjult sit sande jeg under makeup for at kunne leve op til rollen som perfekt og berømt sangerinde.
LÆS OGSÅ: Alicia Keys dropper makeuppen
Vores yndlingscitat fra interviewet med Mina er hendes begrundelse for ikke at bære makeup: “Jeg går ikke med makeup. Jeg vasker ikke mit hår hver dag. Det er ikke noget, jeg forbinder mig selv med. Jeg beundrer kvinder, der står 30 eller 40 minutter tidligere op om morgenen for at lægge eyeliner. Dét synes jeg er smukt. Jeg er bare ikke den type. Så da jeg kunne tage til fotoskydning og få en makeup-artist til bare at smøre lidt creme i ansigtet på mig, før jeg stillede mig ind foran kameraet, tænkte jeg: “Jamen, det gør jo livet meget nemmere!””.
Skuespillerinden er gift med skuespiller-kollegaen Ashton Kutcher, og det lækre par annoncerede for nylig, at de skal være forældre for anden gang. Parret har i forvejen den sødeste lille datter, Wyatt.
Vi er kæmpe fans af den smukke stjerne! Du kan se den flotte forside herunder: