Bianco har gjort det igen. De har igen lavet et yderst vellykket samarbejde. Vores egen Christiane har gjort det, modeblogger Trine Kjær, blogger Camilla Pihl og nu for 2. gang med livsstilblogger Caroline Berg Eriksen.
Caroline x Biancos første samarbejde var i foråret 2016 med den super skønne og feminine kollektion “Perfect imperfection”
LÆS OGSÅ: Caroline Berg Eriksen x BIANCO
Den norske it-girl, livstilsblogger og fodboldfrue Caroline Berg Eriksen har med Biancos designteam i ryggen formået at skabe en kollektion som rummer det hele, en sko til en hver lejlighed.
Til et lille intimt event i København fik vi ved en dejlig brunch og en kop kaffe, chancen for at nærstudere de nye seks forskellige styles og det var ikke det eneste vi fik præsenteret. Kollektion består nemlig yderligere af skindhandsker og et halstørklæde i uld. Carolines x Bianco’s kollektion hedder ”Reflection” og i kampagnen viser Caroline hvordan hun selv leger med forskellige udtryk alt afhængig af hvilken rolle eller anledning, som dagen indbyder. Hun viser at kollektionen kan det hele, uanset om dagens begivenheder er en selvforkælende fridag, en chic arbejdsdag eller en elegant aften i byen. Vi var ret vilde med hele kollektionen, men den smukke bordeaux velour stilet, av for den, den vil vi gerne til fest i!
Kollektionen lanceres i alle Bianco-butikker og på bianco.com d. 1. september 2016.