Fashion&Beauty

Danske kvinder har for travlt til frokost

Dagens midterste hovedmåltid får ikke meget opmærksomhed hos danske kvinder, idet kun seks ud af ti spiser frokost hver dag. Travlhed er en skyldner, og det gælder især de yngre kvinder, som til gengæld har rekord i at springe på fastfoodvognen i en snæver vending.

Sommerferien er gået på held, og mange er retur på kontoret eller på skolebænken. Det betyder også, at dagens frokostpause er tilbage i billedet. Men faktisk spiser fire ud af ti danske kvinder ikke frokost hver dag, og over halvdelen af kvinder i alderen 18-26 begrunder det med travlhed, når frokosten bliver valgt fra.

Læs også: Danskerne har travlt i badet

Men når vi endelig får tid til at sætte os ned ved frokostbordet, så storhitter den klassiske rugbrødsmad! Herefter kommer en rest aftensmad fra dagen før efterfulgt af en sandwich med pålæg. De unge mellem 18 og 35 år adskiller sig dog fra de lidt ældre kvinder på navnlig ét punkt, når det gælder de hyppigst spiste frokostretter. Nemlig fastfood. Blandt de yngre kvinder spiser mere end én ud af ti typisk fastfood som fx burger, shawarmaruller og hotdogs til frokost. For kvinder over 35 år er det færre end én ud af hundrede.

Læs også: De 10 smukkeste steder du bør besøge i efteråret

Epinion står bag analysen af danske kvinders frokostvaner. Se nogle af overraskende resultater herunder:

Hvor tit spiser du frokost?

Kvinder 18-25 år:
Hver dag: 47 %
5-6 gange om ugen: 28 %
3-4 gange om ugen: 17 %
1-2 gange om ugen: 7 %
Sjældnere: 1 %
Jeg spiser aldrig frokost: 1 %

Kvinder 26-35 år:
Hver dag: 51 %
5-6 gange om ugen: 20 %
3-4 gange om ugen: 21 %
1-2 gange om ugen: 0 %
Sjældnere: 4 %
Jeg spiser aldrig frokost: 4 %
Ved ikke: 1 %

Hvad er årsagen til, at du springer måltidet over?

Kvinder 18-25 år:
Jeg er ikke sulten: 56 %
Jeg har for travlt midt på dagen: 31 %
Jeg har ikke fået købt ind til frokost: 20 %
Jeg forsøger at tabe mig: 5 %
Jeg savner inspiration til et spændende frokostmåltid: 11 %
Jeg har ikke råd: 6 %
Ingen af ovenstående: 15 %

Kvinder 26-35 år:
Jeg er ikke sulten: 47 %
Jeg har for travlt midt på dagen: 55 %
Jeg har ikke fået købt ind til frokost: 13 %
Jeg forsøger at tabe mig: 3 %
Jeg savner inspiration til et spændende frokostmåltid: 13 %
Jeg har ikke råd: 3 %
Ingen af ovenstående: 5 %

Kilde: Arla Foods

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *