10 virkelig overraskende facts om Sex And The City!

Troede du, at du vidste alt om alle fashionistaers yndlingsserie – Sex And The City? Så tro om igen! Vi har været på jagt efter overraskende facts og hemmeligheder fra serien – se dem alle her i artiklen!

LÆS OGSÅ: 6 løgne Carrie Bradshaw har fortalt dig om at bo i New York

1. Der er en grund til, at Carrie aldrig bliver set nøgen!

I en ny bog, skrevet af James Andrew Miller, fremgår det fra en samtale mellem producer Darren Star og Sarah Jessica Parker, at hun fik skrevet i sin kontrakt, at hun på intet tidspunkt skulle filmes uden tøj på.

2. Det berømte ballerinaskørt kostede kun 30 kroner!

Det lyserøde ballerinaskørt, som man også ser i introen til serien, var et tilfældigt fund, som stylisten, Patricia Field, faldt over på en shoppingtur. Nu er skørtet indrammet og hænger i instruktør Michael Patrick Kings kontor.

3. Alle Mirandas øreringe var med clips

Eftersom Cynthia Nixon, som spiller Miranda, ikke havde huller i ørerne, fandt seriens kostumedesignere kun clip-on øreringe til hende, og fik designerne til at kreere nye øreringe med clips.

4. Intet outfit blev gentaget!

…. lige undtagen den pelsfrakke, som Carrie har på i det sidste afsnit. Første gang hun havde det på? Det var faktisk i det allerførste afsnit. En virkelig fin detalje!

5. Sarah Jessica Parker og Kim Cattrall blev tvunget til at elske høje hæle

 SJP brugte op til 18 timer dagligt i høje hæle! Kim har desuden udtalt, at stiletterne fik hende til at føle sig mere som Samantha. Så derfor beholdte hun dem på, selvom de ikke var en del af billedet, når de optog. 

LÆS OGSÅ: Sådan blev Carrie Bradshaw & skoikonet Manolo Blahnik soulmates

6. Big’s ekskone, Natasha, havde kun hvidt tøj på

 Natasha skulle i serien fremstå som meget “vanilje” og småkedelig. Derfor valgte man udelukkende at iføre hende hvide klæder.

7. Vivienne Westwood skrev selv brevet der fulgte med Carries brudekjole

Selvom rygterne forlyder, at den anerkendte designer ikke ligefrem var nogen stor fan af filmen, så havde hun i hvert fald en lille rolle i den.

8. Victoria Beckham var (næsten) med i SATC

Victoria Beckham blev faktisk tilbudt en lille rolle i Sex And The City, men blev nødt til at takke nej, da hun havde travlt med en Spice Girls-tour. På en måde kom hun faktisk med i et afsnit alligevel. I scenen hvor Samantha møder Phoebe (Geri Halliwell) foran Soho House, befinder Victoria Beckham sig, med sin mand David Beckham, i selv samme bygning, da scenen blev filmet. 

9. Charlotte blev friet til – foran en falsk Tiffany & Co

Vi husker alle scenen, hvor Trey og Charlotte bliver forlovet med ordet “Allrighty”. Men vidste du, at det ikke skete foran den rigtige Tiffany & Co? Den luksuriøse butik havde nemlig bedt serien om at lave sin egen falske butiksfacade – af sikkerhedshensyn. 

10. Du kan faktisk købe din egen “Carrie”-halskæde!

Patricia Field sælger stadig halskæderne den dag i dag. Du kan købe dem på hendes hjemmeside her

Kilde: popsugar.com

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være