Vi er rigtig stolte af, at kunne løfte sløret for et ’hemmeligt’ projekt, som vi har gået og brygget på det sidste års tid. Nu kan du nemlig glæde dig til, at vores helt egen tv-kanal, ChriChriTV, går i luften på vores hjemmeside i løbet af 2017.
Indholdet kommer til at læne sig op af det du i forvejen kender fra af ChriChri-universet, og er eksklusivt produceret i samarbejde med det super seje firma Drive Productions! Store ambitioner kræver store samarbejdspartnere og sammen med Drive stræber vi mod at skabe noget helt unikt. Vi er så spændte på, om I vil tage godt imod det… Det håber vi inderligt! Vi synes nemlig selv, at det er blevet ret godt!
Hør Christiane fortælle om ChriChriTV på vores Facebook side og find ChriChriTV her.