Eksklusivt på ChriChri: Se musikvideoen til ANYA og Søs Fengers nye julesang

Med kun 3 dage til den 1. december er det os en glæde at skrue op for julestemningen med offentliggørelsen af ANYA, Søs Fenger og WHO KILLED BAMBIs musikvideo til deres nye julesang ‘Julen bliver god i år’.

LÆS OGSÅ: Stjæl Stilen: Christianes signaturlook

Allerede en ægte juleklassiker, hvis I spørger os!

 

Vi har i samme ombæring spurgt de to seje damer, hvad en god jul er for dem.

ANYA:
“En god jul for mig er, når hele min familie er samlet, og vi har god tid til alle vores julegøremål. Jeg elsker alle traditionerne, som at pynte juletræet, lave konfekt, tage på julevisit hos venner, og gøre julemaden klar. Og så er vi så heldige i min familie, at julemanden kommer forbi hvert år. Han ligner til forveksling min svoger Nikolaj, men han er virkelig sød og har flot langt skæg.

Jeg ønsker mig sne til jul i år. Der er ikke noget bedre end at vågne op og se mine forældres have dækket med hvidt puddersne. Det ville være så fantastisk at kunne bruge formiddagen på at tage ud og kælke og så hjem og få gløgg bagefter. Det håber jeg på. Men ligemeget hvad, så er jeg sikker på, at julen bliver god i år. ”

Søs Fenger:
“En god Jul for mig er med hele familien oppe i vores hus i Sverige med lange gåture, rimfrost i birketræerne og sne, der knirker under støvlerne. Mange hyggelige timer i køkkenet, hvor vi laver god mad fra bunden, drikker vin og snakker om alt mellem himmel og jord. Vi er heldige, at vi har hinanden og jeg minder mig selv om, at vi er priviligerede og trygge.  Vores børn er voksne, så vi går og spejder efter, at børnebørnene skal ankomme, så ser vi nok et glimt af julemanden igen   Jeg er sikker på, at julen bliver god i år.”

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive