Vi er så glade for al den positive feedback vi foreløbigt har fået på vores seneste udgivelse af ChriChri-magasinet, The Self Made Issue! Og redaktionen fik endelig fejret udgivelsen med et par nære venner af huset, en skøn Power Lunch og selvfølgelig – BOBLER!
Café Coco stod klar med åbne arme, smil og social dining til hele flokken – vi fik burrata, salade nicoise og insta-worthy avocado-madder! Ej at glemme de fineste macarons til kaffen efterfølgende! Der er altså dømt kæmpe thumbs up fra ChriChri-redaktionen! Café Coco er faktisk en del af Coco Hotel, som er et boutique-hotel på Vesterbrogade, og det var de perfekte rammer til vores power lunch. Vi ville nemlig gerne skabe nogle boss-business-vibes til fejringen af magasinet, for at støtte temaet: The Self Made Issue, og er hvad er så bedre end en hurtig business lunch i en “hotel lounge”
The Self Made issue er spækket med en masse spændende læsning omkring bad-ass karrierekvinder, hvordan man springer ud i at blive solo-mor, en række gode råd fra lægen, en gastro-guide til Paris og læse en ung dansk kvindes historie om at rykke alt op og tage chancen i et nyt land! Vi kunne faktisk blive ved, men vi vil overlade lidt til fantasien, så I også kan blive overraskede når I åbner magasinet
Spottede I de fine bæredygtige sugerør på vores stories i tirsdags? By Cerise havde pyntet Café Coco SÅ flot op til vi kom, der var balloner i alle magasinets farver og så havde de lagt en lille overraskelse til alle gæsterne: disse bæredygtige glassugerør, som du kan bruge igen og igen og igen og igen… – TOTALLY STRAWSOME! Til ingens overraskelse var selv sugerørene simpelthen lavet i farver der matcher vores seneste magasin-udgivelse. De formår virkelig at tænke på ALT hos By Cerise
Det ville være en underdrivelse at sige, at det var en skøn power lunch – for det var en helt fantastisk hyggelig eftermiddag!
Tak fordi I følger med, og har taget så godt i mod magasinet,
Love from Team ChriChri