[single_post_category_name]

Selena Gomez åbner op om livet i 30’erne

Den 22. juli rundede den populære multikunstner Selena Gomez et skarpt hjørne – hun fyldte nemlig 30. Efter fejring med sin BFF Taylor Swift, er hun nu gået til tasterne og åbner op om det nye kapitel, hun skal til at tage hul på. 

LÆS OGSÅ: Britney fik sin prins: Det ved vi om brylluppet

“Har lige tid til at catche up (med jer, red.). Selvom der er så mange ord at sige, vil jeg nøjes med dette. Mine tyvere har været en rejse gennem det gode, det hårde og smukke øjeblikke, som jeg aldrig vil glemme,” indleder hun i et opslag på Instagram.

“Hver og et har formet mig til den person, jeg er i dag. Jeg er én, der stadig er igang med at lære, men som også er mere sikker på, hvad hun vil have og hvad der betyder noget. En som er taknemmelig for hver eneste gave og hver eneste lektie på vejen.” Efter at have reflekteret over, hvad 20’erne har bragt hende, fortsætter hun med at opremse sine håb for fremtiden.

“Jeg går imod en fremtid opmuntret af så mange stærke, støttende folk omkring mig. Jeg vil gøre mit bedste for at tage det smukke og det hårde en dag ad gangen og lade det gøre  mig til den bedste, jeg kan være for mig selv/andre/jer. Efter et par dage med fejring, føles mit hjerte fyldt, taknemmeligt og jeg kan afsløre, at jeg er begyndt på virkelig at kunne lide 30’erne.”

Hun slutter opslaget med at takke alle, der har fulgt med på sidelinjen.

“TAK for at have været en del af mit liv, hurra for endnu et årti! Elsker jer alle så meget, at det gør ondt!”

Selena Gomez er i øjeblikket aktuel i ‘Only Murders in the Building’ på Disney Plus.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide