Den søde tand

Kokosbarer med Matcha-te

Kokosbarer med Matcha-te
Ingredienser

200 g kokosmel

175 mml agavesirup

den fede del af en dåse kokosmælk

1 spsk vanillesukker

1 tsk matchapulver

200 g mørk eller lys chokolade til overtræk

Jeg har før udtrykt min fascination over dét, at lave en hjemmelavet version af noget man ellers kun kender til som færdiglavet produkt. Jeg synes det er vildt sjovt når man får flyttet grænserne for hvad man kan lave og ikke lave, og tit så er det faktisk ikke særlig avanceret at efterligne de velkendte produkter i en ofte bedre, og i hvert fald mindre tilsætnings-proppet udgave.

Jeg elsker selv Bounty, og har smagt dem i en mere eller mindre hjemmelavet version, lavet med matchate på et fancy frokoststed i københavn. Det var jeg selvfølgelig nødt til at prøve at lave selv 🙂

Sådan gør du  

Kom alle ingredienserne, undtagen chokoladen og matcha-pulveret, i en tykbundet gryde og lad det simre ved svag varme et par minutter indtil kokosblandingen er vel blandet sammen. Det er vigtigt at røre ofte, ellers brænder blandingen på i kanterne. Lad kokosblandingen stå og trække i mindst en time, så kokossen kan stå og blive saftig.

Rør teen i blandingen. Når blandingen er afkølet/har trukket, så former du 6-8 barer og lægger dem på bagepapir. Sæt barerne i fryseren, så er de nemmere at dyppe i chokoladen. Smelt chokoladen i vandbad sammen med en skefuld kokosolie, og dyp de kolde kokosbarer heri. Opbevar barerne i en lufttæt beholder på køl.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *