ChriChri-Scopes – dit månedlige horoskop!
Vores horoskoper er lavet af den clairvoyante astrolog og coach Lykke Larsen. Lykke er chefredaktør på kvindetid.dk, hvor hun skriver om astrologi og laver personlige årshoroskoper ud fra dit fødested- og tidspunkt. Synes du også, at det kunne være sjovt med et personligt årshoroskop, kan du se mere her.
Er du nysgerrig på, hvordan lige netop dit 2018 bliver? I ‘Dit 2018‘ på ChriChriTV får du en helt særlig guide baseret på dit stjernetegn, lavet af den dygtige clairvoyant Diane Aurora Soa. Husk også at du kan se endnu flere spændende programmer på chrichritv.dk og YouSee Tv & Film-appen, på YouSee Tv-boksen eller på tv.yousee.dk
VÆDDER
Du vil være i stand til at nå meget langt mod dine mål, hvis du er villig til at tage ansvar og arbejde for resultaterne. Det kan knibe med energien, og det er ikke helt let for dig at handle, men det er kun midlertidigt. Fra det nye år vil du have fuld fart på. Du kan føle dig stresset, men her vil motion hjælpe dig.
Jo længere hen på måneden du kommer, jo mere vil romantikken og kærligheden blomstre. Tag selv initiativ, hvis du er single, det kan godt betale sig, at du er lidt udfarende og viser din interesse. Du vil føle dig bedre og bedre tilpas, og det tiltrækker potentielle partnere, kast dig gerne ud i en lille juleromance. Er du i et parforhold, vil I få det bedre end længe. Tag dig tid til de stille stunder, hvor I bare har tid til at være sammen.
Din bedste veninde er: Jomfru
Din bedste flirt er: Tvilling og Skorpion
TYR
Du får gode ideer, og når du samarbejder med andre, vil I skabe store visioner, det bliver spændende. Brug gerne måneden på at tilrettelægge det kommende år, så vil du være i stand til at komme et stort skridt mod dine mål, selvom energien vil mangle lidt i januar. Du er hurtig til at lære nye ting, når du koncentrerer dig.
Måneden bliver fuld af kærlighed og romantik. Du behøver ikke gøre meget for at tiltrække en attraktiv partner, og det bliver næsten umuligt for dig ikke at blive forelsket. Kom derfor ud og vær social og mød andre mennesker. Har du allerede en partner så sørg for, at I kommer ud på dejlige dates. Det er de små ting, der gør en stor forskel. Vær ekstra opmærksom på din partner, og hold ikke tilbage med forkælelse.
Din bedste veninde er: Vandbærer
Din bedste flirt er: Vægt og Krebs
TVILLING
Det bliver en behagelig måned, hvor tingene nærmest går af sig selv, og der ikke opstår de store udfordringer. Der bliver mulighed for at nyde pauser i det daglige sammen med gode kollegaer. Du forstår at forkæle andre, især er det noget familien nyder godt af. Få ryddet op omkring dig, det giver overskud.
Kærligheden finder du, hvor du færdes til dagligt, hvis du er single. Tal med dem du møder og gå gerne ud og tag en kaffe med en kollega. Der opstår romantik, når du mindst venter det, og de mest usandsynlige steder. Hvis du er i et forhold, skal der ske noget. Find derfor på arrangementer eller overraskelser, der skaber spænding eller bare bryde rutinerne. I kommer godt overens, og der er en harmonisk julestemning.
Din bedste veninde er: Krebs
Din bedste flirt er: Vandbærer og Skytte
KREBS
Hvis det er muligt, så hold lidt fri og kast dig over hyggelige og kreative projekter. Du taber hurtigt interessen og bliver irriteret på jobbet, for det er bestemt ikke det, du har lyst til. Du vil kaste dig ud i julens gøremål, det gør dig nemlig glad. I år kommer julen ikke bag på dig, så benyt hvert eneste øjeblik til at jule.
Du er den helt store juleromantiker, og det nyder din partner godt af. I nyder hinanden og de stille stunder, hvor I bare kan side og tale. Sæt derfor tempoet ned ind i mellem, så der bliver plads til jer. Julen skal ikke bare være en aften. Er du single, er der mulighed for flirt og romantik. Det bliver dog hurtigt mere alvorligt, eller du ønsker det mere seriøst, end det er. Udfordringen er, at du ikke rigtig ved, hvad du vil…
Din bedste veninde er: Tyr
Din bedste flirt er: Skytte og Stenbuk
LØVE
Du er ikke meget udadvendt og social, det er de nære ting, der optager dig mest. Du kommer ikke udenom et par udfordringer på jobbet, men hæng dig ikke i detaljer. Fokuser i stedet på familie, venner især børn og den dejlige stemning, der er hjemme. Din bolig bør dekoreres, så man ikke er i tvivl om, at det er jul!
Der er harmoni på hjemmefronten, og du kan forvente en dejlig jul. Uenighed kan dog opstå, hvis du har for store ambitioner på din partners vegne. Bliv enige om, hvad I hver især forventer, så ingen føler sig tilsidesat eller presset til noget. Er du ikke i et forhold, så møder du kun kærligheden, hvis du rent faktisk søger efter den og tager initiativ. Det er dig, der skal være den udfarende, hvis der skal ske noget romantisk.
Din bedste veninde er: Stenbuk
Din bedste flirt er: Vædder og Tyr
JOMFRU
Får du afstemt forventninger med familien, så går du en dejlig og rolig måned i møde. I vil ikke være enige om alt, og det er bedst at komme det i forkøbet. Du interessere dig ikke for meget andet end at hygge dig og være sammen med dem, du holder af. Sæt derfor tempoet ned, så du reelt er i nuet og ikke stresser.
Stress ikke med at arrangere alt muligt. Der opstår en dejlig harmoni og mulighed for romantiske øjeblikke, når du tager dig tid til at trække vejret og åben øjnene. Tingene går ikke så hurtigt, men det er også ok, lad et nyt forhold udvikle sig langsomt. Er du i et parforhold, så forkæl din partner. Det er en god ide, at du er åben om dine behov, så bliver du ikke skuffet, og I vil få mange sjove og intime stunder, det bliver dejligt.
Din bedste veninde er: Vægt
Din bedste flirt er: Tyr og Fisk
VÆGT
Ikke alt det du har planlagt går som forventet. Hvis du er fleksibel, vil du opleve, at det faktisk bare bliver bedre. Forkæl dig selv, og dem omkring dig, med små søde ting. Der skal ikke så meget til at gøre andre glade. Din økonomi er god, men du skal også gemme lidt penge til der er udsalg, du kan gøre nogle gode køb.
Du vil helst have tingene på din måde, men du må finde din diplomatiske og fleksible side frem, hvis harmonien i dit parforhold skal bevares. Det er vigtigt, at du lytter, du kan nemlig være meget stædig og noget kompromisløs. Der er ikke sikkert, at din partner har så meget energi som dig. Er du single, så tag en chance og inviter ud på en kaffe, hvis der er en, du har kig på. Kærligheden kan overraske dig, når du mindst venter der.
Din bedste veninde er: Skytte
Din bedste flirt er: Fisk og Vægt
SKORPION
Holder du fast i den indre ro og optimisme, du har lige nu, så er der ikke noget eller nogen, der kan forhindre dig i at have en fantastisk december. Køb gerne et par gaver til dig selv, du fortjener det, og det gør dig glad. Du må gerne være lidt egoistisk, det gør dig nemlig kun i endnu bedre humør, og meget sjovere.
Hvis du ikke er i et forhold, så kan det ikke undgår, at der bliver masser af flirt og romantiske muligheder. Du tiltrækker andre med din skønne udstråling, men det kræver selvfølgelig, at du også kommer ud, hvor du kan træffe en potentiel partner. Er du i et forhold, så bliver du forkælet. Din partner vil være ekstra opmærksom, og I får mange dejlige øjeblikke. Det kan dog være lidt svært at leve op til dine forventninger.
Din bedste veninde er: Vædder
Din bedste flirt er: Løve og Tvilling
SKYTTE
I starten af december kan du føle dig stresset og irritabel. Derfor skal du passe lidt på med, hvad du siger til andre. Efterhånden som måneden skrider frem, vil du få styr på alle dine planer, og julefreden vil indfinde sig. Du har orden i det praktiske, og sætter gerne hele familien i gang, du leder og fordeler arbejdet.
Der bliver mulighed for en hemmelig flirt eller en lille affære, for dig der er single. Det er sikkert ikke noget, du lægger så meget i, men det kan udvikle sig over tid, hvor følelser også opstår fra din side. For nu skal du bare nyde det. Er du i et forhold, så delagtiggør din partner i dine tanker og følelser. Det fungerer bedre, hvis du er åben og taler med din partner. Der skal være tid til rolige stunder, hvor I kan nyde hinanden.
Din bedste veninde er: Tvilling
Din bedste flirt er: Skorpion og Vandbærer
STENBUK
Det kan være en udfordring for dig at finde glæden op til jul. Du har det bedst, når du har kontrol og styr på det hele, men det gør også, at du ikke rigtig selv slapper af. Hvis du giver slip, vil du opdage, at dem omkring dig tager fat og overrasker dig positivt. Arranger at ses med dine gode veninder, det giver dig energi.
Du og din partner kommer godt ud af de med hinanden. I forstår hinanden og er bedste venner. Kærligheden blomstrer, og det samme gør roen, hvis du bare undlader at stille for mange krav. Du kan blive for dikterende og krævende, det er vigtigt, du ikke hænger dig i detaljer. Hvis du er single, og ønsker at ændre på dette, så skal du bare sætte dig det som mål. Du vil være i stand til både at tiltrække romantik og nye venskaber.
Din bedste veninde er: Fisk
Din bedste flirt er: Jomfru og Vædder
VANDBÆRER
Du nyder denne særlige tid på året, da der foregår en masse spændende. Du holder virkelig af at være sammen med gode venner og familien. Du er meget social, og så betyder det mindre, om rammerne er helt perfekte. Du kan lægge spændend og ambitiøse planer for det kommende år, og du skal ikke være beskeden.
Hvis du ikke er i et forhold, kan du selv lave om på dette ved at være åben og udadvendt. Flirt med dem du møder, og tag imod de tilbud du får, om hyggelige dates. Det er vigtigt, at din potentielle partner er en, der kan få dig til at grine og, at I kan tale om alt. Er du i et forhold, så prioriter din partner. Lad denne føle, at du virkelig værdsætter det, I har sammen. Så vil kærligheden blomstre og få ny og stærk energi.
Din bedste veninde er: Løve
Din bedste flirt er: Stenbuk eller Løve
FISK
Når det er muligt, så kom lidt væk hjemmefra. Det kan være en udflugt til et julemarked med familien eller en biograftur med en god ven. Du har brug for at være social og se andre mennesker, det kniber nemlig med at side stille, du bliver hurtig rastløs. Du kan også være aktiv på hjemmefronten, men der skal ske noget.
Arranger hyggelige stunder med din partner. Der er vigtigt, at I får tid til at være to, så er der andre ting, der må vente. Sætter I tempoet ned og finder tid til hinanden, vil I finde en dejlig harmoni og sensualitet. Er du ikke i et forhold, leder du efter det helt rigtige. Det skal føles godt og romantisk, ellers er du ikke interesseret. Kom i kontakt med dine følelser, de vil ikke svigte dig, føles det godt, er det også det rigtige.
Din bedste veninde er: Skorpion
Din bedste flirt er: Krebs eller Jomfru