The Sweet issue udkommer til juli og vi GLÆDER os til at dele de søde sager. I ventetiden kan man finde inspiration fra Paris som oftes bliver forbundet med romatik, men på en tur arrangeret af Atut France handlede det hovedsageligt om forholdet til de søde sager. Så hvis du trænger til en sød ferie, har vores magasinredaktør besøgt Paris og anbefaler her de bedste steder i den romantiske by.
Christophe Michalak
Dette kagested skal prøves! Her serveres de lækreste kager! Alt smager vidunderligt. Ud over kagerne har Michalak også chokolade i anderledes former – som badetøfler, kassette– og VHS-bånd. Det er genialt og lækkert!
Yann Couvreur
Her kan man få de bedste croissanter! Caféen ligger i et hyggeligt område og er en meget flot indrettet butik med en smuk udstilling af signaturkagerne. Et rigtig godt sted at starte sin dag eller at få sin to go–croissant.
Maison Aleph
Hos Maison Aleph får man en smagsoplevelse. Her er bageriet inspireret af de persiske søde sager. Det er til alle os, som godt kan lide at spise kager, som knaser, men de har selvfølgelig også de bløde samt deres helt egen is med masser af smag. Det er en lille flot shop, som ligner et smukt rum i et dukkehus.
Patrick Roger
CHO–KO–LADE! Wow, i denne her butik har man følelsen af at være på museum. Chokoladen er udstillet i glasmontrer og smager som en drøm. Meget intense smagsvarianter og sindssygt flotte gaveæsker, hvor man selv kan sammensætte sine egne valg i æsken.
Jacques Genin
Her skal man afsætte tid til at hygge sig med kage, frugtgelé, chokolade og karameller. Det er et rigtig hyggeligt sted, som inviterer ind til forkælelse. Særligt frugtgeléen kan hjælpe med, at det hele ikke behøver at være chokoladesødt. Karamellerne hos Genin er også fyldt med smag af frugt, og det skal prøves – særligt den med passion!