Den søde tand

Fredagskage: Brunkager

Ingredienser

Det skal du bruge (brunkage):

  • 70 g. lys sirup
  • 130 g. brun farin
  • 125 g. smør
  • 2 tsk. kanel
  • 2 tsk. brunkagekrydderi
  • 250 g. hvedemel

Det skal du bruge (glasur):

  • 4 pasteuriseret æggehvide
  • 4 dl. flormelis
  • 5 tsk. eddike

Antal: cirka 50 stk

Sådan gør du:

Kom sukker, sirup, smør og brun farin i en gryde, og smelt det ved lav varme. Imens blandes mel, brunkagekrydderi og kanel sammen i en skål. Når smørblandingen er smeltet, hældes de nu i skålen med melet og dejen æltes – dette er lettest at gøre med hænderne. Form dejen til en pølse, og kom den i en plasticpose. Kom nu dejen på køl i ca. 1 time, inden du arbejder videre med dejen.

Når dejen er kold, kan du tage den ud og begynde at arbejde med den. Skær nu en tyk skive, og rul den ud på et bord, der er drysset med lidt mel – rul den så tynd du kan uden at den knækker.

Tag din ønskede kageform, og udstik dine brunkager – gentag til al dejen er brugt. Kom dine brunkager på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem midt i ovnen ved 175 grader i 7-8 min. Når brunkagerne er bagt færdig, tages de over på en kold bageplade/rist for at køle af  – hvis de bliver på den varme bageplade “bager” de videre, og bliver hårde. Lad brunkagerne køle af, inden du arbejder videre med dem.

Når dine brunkager er ved at være kølet af, skal de pyntes med glasur. Pisk æggehvide, flormelis og eddike sammen med en håndpisker til glasuren er fast, glat og jævn. Kom glasuren i en sprøjtepose, og klip et lille hul for enden. Pynt nu dine brunkager med det ønskede mønster, og så er de klar til servering.

Velbekomme!

Du kan følge Sophies Instagramprofil @fillosophie og få endnu mere inspiration til lækre retter eller finde hendes opskrifter på Sophies blog Fillosophie

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *