Ida og Christina står bag fitnesskonceptet Nordiic Hiit, som gør det overskueligt for dig at komme i form og holde formen ved lige i en travl hverdag. Nordic Hiit er for dig, som har svært ved at finde tid til at træne. Du kan vælge mellem HIIT-træning, yoga og løbetræning.
Bliv medlem af Nordic Hiit her. Du kan følge dem på instagram @NordicHiit og på Facebook.
Hos ChriChri er vi rigtig glade og stolte over at byde velkommen til Ida og Christina – også kendt som skaberne af træningsplatformen Nordic Hiit, som leverer øvelser til hjemmetræning.
Hver anden torsdag vil pigerne guide til træningsøvelser, som du kan lave hjemme i stuen, når du er ude at rejse – ja, faktisk hvor som helst. I denne uge er der fokus på mave/core og lår og baller.
(Psst.. Lige nu kan du hjemmetræne gratis hos Nordic Hiit med rabatkoden ChriChri30 – Du tilmelder dig HER)
Øvelse 1: Squat jump + punch out
- Stå oprejst med benene i skulderbreddes afstand
- Gå ned i knæ, mens du skyder bagdelen tilbage og slår armene ned mod jorden langs siden
- Sæt af på hælene og hop op i luften, mens du slår armene ligefrem ud i luften
- Land på nogle bløde knæ og kom direkte ned i squat-position igen
Fortsæt i et højt tempo. Det er vigtigt at dine knæ ikke går ud over dine tåspidser.
Nemmere variation: Undlad hoppet og lav normale squats i stedet med punch out
Primære muskelgruppe: Øvelsen træner primært lår og baller samtidig med, at den sætter forbrændingen helt i vejret
Øvelse 2: Elevated knee tucks
- Placer dine tæer på kanten af en stol og placer hænderne i gulvet lige under skuldrene.
- Hold kroppen ret og lige, og pas på du ikke svajer i ryggen.
- Kør det ene knæ op til brystet og tilbage, skift herefter ben.
Nemmere variation: Sæt fødderne på gulvet i stedet
Primære muskelgruppe: Øvelsen træner primært mave/core