Nordiic Hiit, gør det overskueligt for dig at komme i form og holde formen ved lige i en travl hverdag. Nordic Hiit er for dig, som har svært ved at finde tid til at træne. Du kan vælge mellem HIIT-træning, yoga og løbetræning. Bliv medlem af Nordic Hiit her. Du kan følge dem på instagram @NordicHiit og på Facebook.
Veninderne Ida og Christina har skabt træningsplatformen Nordic Hiit, som leverer øvelser til hjemmetræning.
Hver anden torsdag vil pigerne guide til træningsøvelser, som du kan lave hjemme i stuen, når du er ude at rejse – ja, faktisk hvor som helst. I denne uge er der fokus på baller, core og de skrå mavemuskler.
Rigtig god træning!
LÆS OGSÅ: Nordic Hiit: “Lige med det samme vidste vi, at vi bare skulle springe ud i det”
Øvelse 1: Chair pistol squats
- Stå foran en stol på det ene ben, med det andet ben strakt ud foran dig
- Læg vægten på hælen og sænk enden ned til du næsten sidder på stolen, mens hælen forbliver i gulvet
- Pres dig hurtigt op igen, så du ikke hviler på stolen
- Lav 12 gentagelser på hvert ben
Nemmere variation: Sæt forreste hæl i gulvet, så du får lidt støtte, eller kom helt ned og sid på stolen før du kommer op igen
Primære muskelgrupper: Lår og baller
Øvelse 2: Side dips
- Stå i en sideplanke med den ene arm placeret strakt under skulderen. Den anden hånd holdes i siden af hoften, eller bag nakken
- Sæt din øverste fod ovenpå den nederste. Spænd op i hele kroppen og sørg for, at have en ret og lige kropslinje
- Sænk hoften ned mod gulvet, så du næsten rammer og løft den op igen
- Lav øvelsen i 50 sek på hver side
Nemmere variation: Sæt knæet i gulvet
Primære muskelgruppe: Full-body med fokus på de skrå mavemuskler