Food&Health

Derfor er det en god ide at spise masser af frugt og grønt

INDEHOLDER REKLAMELINKS // Foto: Shutterstock
Køb bogen her

‘Plantebaseret familiemad – Nem vej til et sundt og grønnere liv’ 

Af: Stina Dannerfjord og Isabel Christensen

KØB BOGEN HER

Kunne du godt tænke dig at spise mere grønt og varieret, men føler du dig ideforladt og synes du, at det er for besværligt at lægge dine og familiens kostvaner om? Så har Stina Dannerfjord og Isabel Christensen netop udgivet bogen ‘Plantebaseret Familiemad – Nem vej til et sundt og grønnere liv’, som kommer med lækre, grønne opskrifter og gode råd til, hvordan du uge for uge kan gøre din hverdag mere grøn og lave mad uden kød til hele familien. 

I forbindelse med udgivelsen af bogen har vi været så heldige at få Stina Dannerfjord, der er uddannet i klinisk ernæring og har specialiseret sig i, hvordan den rette kost kan være med til at forebygge og behandle kræftsygdomme samt en række livsrelaterede sygdomme, til at komme med tips og gode råd til, hvordan man får indført mere grønt i sin daglige kost.

LÆS OGSÅ: At spise plantebaseret behøver ikke at være besværligt

Hvis du leder efter en hurtig og enkel måde at gøre dine måltider sundere på, skal du blot tilføje flere grøntsager og lidt frugt. Frugt og grønt er nemlig en enkelt måde at opretholde en sund krop på.

Hvis du er en af dem, der ønsker at kommer et par overflødige Corona-kilo til livs, er opskriften ganske enkel: GRØNTSAGER.

Bare ved at starte med at spise 200g grøntsager ved hvert måltid, vil du opleve en ændring, både på vægten, men også på velværet. Langt de fleste grøntsager har nemlig få kalorier pr 100g og vælger du de grove grøntsager, der har et højt indhold af kostfibre, vil du også føle en god mæthed i længere tid. En bedre balance i måltiderne med flere grøntsager vil hjælpe dig med at holde en mere stabil vægt.

Eksempel på 200g grøntsager:

  • 2-3 stk. gulerødder
  • ½ stor agurk
  • 3 store buketter broccoli/blomkål
  • 4 håndfulde grønkål
  • 1 stk. peberfrugt

Ved de fleste fødevarer plejer jeg at sige, alt med måde, men det er lige før jeg ved grøntsager siger: Jo mere, desto bedre.

Hvis man skal følge de officielle anbefalinger, som lyder på 600g frugt og grønt om dagen, skal fordelingen helst være omkring 400g grønt og 200g frugt.

Udover at grøntsager er glimrende til at hjælpe med at holde en stabil vægt, er frugt og grønt også med til at forebygge forskellige livsstilsygdomme så som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft.

Endelig indeholder grøntsager og frugt et hav af vitaminer og mineraler, så hvis du bare søger for at spise det til de fleste måltider hver dag (med variation), vil du med stor sandsynlighed få dækket dit daglige behov og kan derved sparer vitaminpillen væk.

Vidste du eksempelvis at:

  • Røde og gule frugter og grøntsager er rige på A-vitamin
  • Rødbede kan bruges som præstationsfremmer? Det er det høje indhold af nitrat i rødbederne, der menes at kunne forbedre sportspræstationer, da nitraten i kroppen omdannes til nitrit, der får blodkarrene til at udvide sig, så der strømmer mere ilt til musklerne. Og det hjælper både på kondien og farten.
  • Hvis du dagligt spiser 200g spinat vil du få 9 mg jern (og 48 kcal). Lige præcis jernemangel er noget ca. 40% af danske kvinder lider af, og vi bør indtage mellem 9-18 mg om dagen alt efter køn og alder.
  • At mørkegrønne bladgrøntsager er rig på K-vitamin og B9 (folat/folsyre)
  • At du ikke behøver at drikke komælk for at få kalk. Et glas (2 dl) minimælk indeholder 248 mg calcium og grønkål indeholder 438 mg calcium.
  • At de fleste kålsorter har et højt indhold af C-vitamin, så du faktisk kun behøver at spise få hundrede gram for at få dit dagsbehov dækket
  • At bananen faktisk er en super god frugt (til trods for kalorieindholdet), fordi den har den perfekte sukkersammensætning med glukose, der optages hurtigt i blodet, og fruktose, der optages langsomt. Det er faktisk en af årsagerne til, at bananer virker så mættende
  • At bananer er rige på kalium, som er med til at styre blodtrykket og muskelfunktionen.

Få en lækker opskrift på bananis med kakao og friske bær her

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *