Lagkage med bær og vanilje

Ingredienser:

Antal: 8 personer
Sværhedsgrad: Let
Redskaber: Springform 18 cm,  rund tyl.

Vaniljebunde:

  • 4 æg
  • 280 g sukker
  • 2 tsk Vanilje sukker
  • 200 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 90 g hakkede mandler
  • 100 g hvid chokolade

Vaniljecreme:

  • 3 æg
  • 6 spsk sukker
  • 1 spsk majsstivelse
  • 3 tsk vaniljepasta
  • 4,5 dl sødmælk
  • 3 dl fløde til piskning når cremen er kold

Andet:

  • God bær marmelade
  • Friske bær
  • Rød skovsyre

Savner du også allerede sommer, sol og varme? Hvis ja, så har jeg en lille kage, der kan få lidt af sommerfølelsen tilbage, selv på en efterårsdag. En lækker lagkage med bær og vanilje. Lagkagebunde med vanilje, samlet med marmelade og vaniljecreme og pyntet med friske bær. Opskriften er forholdsvis nem, og kan forberedes, inden den skal samles til gæsterne. Lav evt. bundene og frys dem ned, til de skal anvendes. Vaniljecremen kan nemt forberedes dagen inden. Til samling af lagkagen er der anvendt en købt marmelade, men denne kan også nemt laves selv, hvis man ønsker det. Alternative frugter og bær kan også anvendes. Følg blot opskriften, og glæd dig til lidt sommerstemning og smag. Velbekomme 🙂 

LÆS OGSÅ: Luksus kanelsnegle med vaniljecreme

Sådan gør du: 

Vaniljebunde:

Til vaniljebunde piskes en lys og luftig æggesnaps af æg, vanilje og sukker. I en anden skål blandes hvedemel og bagepulver. Hak herefter mandlerne groft. Vend mel og bagepulver med æggesnapsen og tilsæt de hakkede mandler. Vend sidst hvid chokolade i vaniljebund. Beklæd bunden af to springforme på 18 cm i diameter. Fordel dejen ligeligt i begge forme (eller gem resten til du kan bage af to omgange). Bag vaniljebunden ved 175 grader i 20-25 minutter til gylden og til dejen ikke længere hænger ved en nål. Afkøl bundene inden den samles med vaniljecreme.

Vaniljecreme:

Til cremen blandes æg, sukker, majsstivelse og vaniljepasta i en gryde, til der ikke er nogle klumper af mel tilbage. Tilsæt så sødmælk til massen. Sæt gryden på varmen og lun vaniljecreme langsomt op, til den er tyk og har sat sig. Lad vaniljecremen slå et par bobler, inden den tages af varmen, så den er kogt helt igennem. Kom vaniljecremen i en skål med film over og lad den afkøle helt, inden den vendes med flødeskum.

Samling af vaniljecreme:

Den kolde vaniljecreme skal piskes let op med piskeris, så den bliver cremet og sej (frem for i små stykker). Flødeskummet piskes let og vendes sammen med den piskede vaniljecreme, til du opnår en luksus vaniljecreme. Kom den samlede vaniljecreme på en sprøjtepose med en rund tyl.

Samling af lagkage med vaniljecreme:

Når vaniljecreme er klar placeres den ene lagkagebund på et ønsket fad. Smør med marmelade i midten på lagkagebunden. Sprøjt dutter af vaniljecreme på hele bunden. Placer den anden bund på toppen af vaniljecremen. Gentag med resterende marmelade og vaniljecreme. Pynt med friske bær og rød skovsyre

Velbekomme!

Husk, at du kan se flere af Nannas opskrifter på hendes blog eller på hendes Instagram under navnet @nannabroe.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide