[single_post_category_name]

Kartoffelkage pindsvin

Disse pindsvin er næsten for søde til, at man har lyst til at sætte tænderne i dem. Men også kun næsten 😉

LÆS OGSÅ: Efterårstræstammer

Sådan gør du:

Pisk æg og sukker til en luftig masse, vend herefter mel, mandelmel, bagepulver og vanillesukker i dejen.

Kom dejen på en bageplade beklædt med bagepapir.

Med en dejskraber smøres dejen ud.

Bag bunden i ovnen ved 220 grader i 7 min. Det er vigtigt, at den ikke får mere, da den ellers bliver for tør, og vil smuldre.

Når bunden er bagt færdig, køles den af i 3-4 min, inden du arbejder videre med den.

Find nu en kop eller anden rund udstikker, du kan bruge som skabelon.
Med en lille kniv skærer du rundt om skabelonen, med undtagelse at et stykke, hvor du skal lave en spids (pindsvinets snude – se billede).

Udstyk 9 bunde.

Kom 4 dl. sødmælk i en gryde, og kog det op. Imens du venter på, at mælken koger, skal du i en skål piske vanillesukker, sukker, majsstivelse og 1 dl. sødmælk godt sammen. Tilsæt nu æggeblommerne og pisk godt igen. Når din mælk koger i gryden, piskes vanille/sukker blandingen i, og der piskes til cremen tykner. Kom vanillecremen i en ren skål, og stil den på køl, til den er helt afkølet (ca. 1 time).

Når cremen er helt afkølet, skal den piskes op med en elpisker, og den er klar til at blive sprøjtet på bundende. Lige inden cremen er klar, kan du klargøre din flødeskum, ved at piske de 5 dl. piskefløde. Flødeskummet skal ikke piskes for hårdt, men nok til at den er fast.

Nu skal du til at samle dine pindsvin. Start med at komme en god klat vaniljecreme på 4 af bundene. Kom herefter en ny bund ovenpå. I midten af bunden sættes nu et par brombær, og der sprøjtes flødeskum omkring.

Nu skal marcipanovertrækket laves. Drys formelis på dit bord, og rul derefter marcipanen ud herpå.

Skær en stor dråbeform (som vil passe til dit pindsvin). Læg det over pindsvinet. Start med at forme snuden, og herefter resten af kroppen. Gentag med alle fire pindsvin.

Læg nu et stykke madfilm eller lign. over pindsvinets hoved, og drys med kakaopulver gennem en si, på pindsvinets krop. Form næse og øjne af chokoladefondant, og placer det i pindsvinets ansigt.

Velbekomme!

Se meget mere til Sophie på hendes Instagram-profil @fillosophie og få endnu mere inspiration til lækre opskrifter!

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide