Flødekarameller med salt

Ingredienser:

Antal: 20-25 stk
Sværhedsgrad: Let
Redskaber: Kondibøtte, cellofan.

  • 300 g sukker
  • 80 g smør
  • 2 dl fløde
  • 1 nip salt

Flødekarameller er en hyggelig lille snack, som kan laves af alle. Har du prøvet det før? Hvis ikke, så synes jeg, at du skal tage et kig med. Disse flødekarameller er med et hint af salt, hvilket giver et godt lille twist til den flødebløde karamel. Hvis du ønsker at lave en lidt juleagtig karamel, kan du altid tilsætte julekrydderier som kanel, ingefær eller andre. Det er blot fantasien, der sætter grænser. Pas på at sukkeret ikke bliver brændt ved at lade det smelte ved mellem varme. Held og lykke og god weekend 🙂 

LÆS OGSÅ: Græskarcheesecake med karamel

Sådan gør du:

Til flødekaramellerne smeltes sukker i en stor gryde ved mellem varme. Når det er smeltet, tilsættes smør og smeltes med. Imens opvarmes fløde i en gryde til lige under kogepunktet, hvorefter det blandes med sukkermassen under omrøring. Lad karamelmassen slå lidt bobler i et par minutter (lav evt. en test på en ske, og se om karamellen størkner og bliver lettere fast). Beklæd en kondibøtte med bagepapir (to stykker på kryds) og hæld den varme masse ned i bøtten. Sæt massen på køl til den er helt fast. Skær karamellen ud i ønskede stykker og pak dem ind. Opbevar på køl.

Velbekomme 🙂

Husk, at du kan se flere af Nannas opskrifter på hendes blog eller på hendes Instagram under navnet @nannabroe.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide