Drikkevarer

Find dit eget corona-forsæt på Coca Colas nye dåser og flasker

Over halvdelen af danskerne tager positive erfaringer med sig ind i 2021 efter et corona-præget 2020. Ifølge en ny YouGov-undersøgelse, svarer 54% af danskerne, at coronakrisen har fået dem til at revidere deres liv og prioritere, hvad de ønsker at bruge deres tid på. Nu har Coca-Cola indsamlet danskernes vigtigste erkendelser fra 2020 og sat dem på Coca-Cola-flasker og -dåser. Det er første gang nogensinde, at danskernes egne udsagn pryder det ikoniske brands emballage.

LÆS OGSÅ: 3 lækre drinks til din juleferie

Virker citatet ”Jeg vil leve mere i nuet” på den nye Coca-Cola flaske bekendt? Så er det måske fordi, det er dit eget. Coca-Cola* har nemlig spurgt danskerne, hvad de har lært i 2020, og hvad ønsker at fokusere mere på fremover. Det er blevet en del af en ny kampagne, ’Open To Better’, der har fokus på et positivt 2021.

Ifølge YouGov-analysen har halvdelen af danskerne (54%) svaret, at de i nogen eller høj grad har taget deres liv op til revision efter tiden med corona. Og spørger man danskerne, hvad de ønsker at ændre i deres liv, peger de fleste (42%) på, at de vil ’leve mere i nuet’, mens mere end hver tredje (36%) ønsker at ’bruge mere tid sammen med familien’. Hver fjerde dansker vil ’prioritere mere tid til sig selv’ (25%). Disse erkendelser og en række andre kan nu ses på de nye flasker og dåser fra Coca-Cola.

”Med alt det vi har været igennem i 2020, er det vigtigt at fokusere på det positive, vi har lært, og minde os selv og hinanden om, hvad der er vigtigt. Derfor har vi for første gang nogensinde sat en række af danskernes egne udsagnpå vores flasker og dåser i forbindelse med ’Open To Better’-kampagnen. Vi håber, at det kan inspirere til at fokusere mere på de vigtige ting i vores liv,” siger Philip Wedgewood, Senior Brand Manager Core Sparkling hos Coca-Cola Danmark.

Fra tanke til handling

Selvom 2020 har fået os til at revidere vores liv og prioritere anderledes, er det de færreste af os, der har delt vores drømme, ønsker og mål med nogen. Hele 76% af os svarer, at vi hverken har sagt vores corona-forsæt højt eller skrevet dem ned. Det håber Coca-Cola at kunne hjælpe danskerne med på et online site, hvor man bl.a. kan få eksperthjælp fra Master i Positiv Psykologi og coach Katrine Sejersen-Permin, der peger på vigtigheden af at få sat ord og billeder på sine drømme og mål.

”Vi mennesker har dovne hjerner og kan godt lide at gøre det, vi plejer at gøre. Vi kan muligvis godt mærke, at der er noget i vores liv, vi kunne tænke os var anderledes. Men fordi det kræver utrolig meget af os at lave om på ting i vores liv, får vi oftest ikke handlet på det. Heldigvis kan man blive bedre til at handle på sine drømme med simple øvelser. Når vi f.eks. forestiller os at vi har opnået noget vi drømmer om, eller skaber et konkret billede af det, så snyder vi faktisk hjernen til at tro, at det er noget vi allerede har gjort, og det forstærker vores tro på, at vi kan gøre det igen.”

* Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.002 CAWI-interview med danskere i alderen 15-65 år, i perioden 31. august – 3. september 2020.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *