Den søde tand

Nytårschokoladecigarer

Ingredienser:

(Ca. 10 stk)

  • 1-3 plastikhandsker
  • 250 g. Overtrækschokolade 
  • Guldstøv
  • Sølvstøv 
  • 100 g. Hakket mørk chokolade 
  • Kakaopulver til pynt 
  • 250 ml. Piskefløde 
  • 100 g. Flormelis 
  • 1 pakke philadelphia naturel 
  • 5 spsk. kakaopulver 

En sjov lille nytårssnack/dessert, som ikke er alt for svær at lave.

LÆS OGSÅ: Konfektnisser- og gaver

Sådan gør du:

Smelt overtrækschokoladen over vandbad. Pust plastikhandsken op, og dyp fingrene i den smeltede chokolade (x10).

Lad chokoladen størkne. Herefter kan du tage chokoladen af, og du har cigarernes ydre skal.

Hak den mørke chokolade, og vend det i sølvstøv – dette skal du bruge som ‘aske’ senere.

Pisk fløde til flødeskum. Si flormelis i, og vend. Tilsæt flødeost og pisk igen. Si derefter kakaopulver i, og vend forsigtigt til cremen er jævn.

Kom chokoladecremen i en sprøjtepose, og sprøjt den i cigarerne. Dyp nu cigarens åbne ende i den smeltede chokolade og herefter i mørk chokolade vendt i sølvstøv – du har nu aske på din cigar.

Find en lille pensel, og dyp den i kakaopulver – pensl dine cigarer.

Som sidste step hældes den resterende smeltede chokolade i en sprøjtepose. Sprøjt detaljer på cigaren (se foto) og pynt med guldstøv.

Godt nytår!

Se meget mere til Sophie på hendes Instagram-profil @fillosophie og få endnu mere inspiration til lækre opskrifter!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *