[single_post_category_name]

Syndig, glutenfri jordbærtærte

Hvilken frugt er et bedre match til sommeren end søde, danske jordbær? Vi elsker det lille røde bær blot som det er, overhældt med fløde eller endnu bedre i en lækker tærte med vaniljecreme. Uuuhhmmmm! Denne syndige udgave er glutenfri og opskriften får du her!


Sådan gør du:

Først skal bunden laves. Riv marcipanen på et rivejern, og pisk det sammen med smør og sukker. Tilsæt nu et æg af gangen og pisk mellem hvert æg. Sigt mel og bagepulver i, og pisk endnu en gang. Til sidst tilsættes revet citronskal.

Kom dejen i en springform hvor bunden er beklædt med bagepapir, og bag den i ovnen ved 175 grader i ca. 30 min. Når kagen er færdig, køles den helt af, inden du arbejder videre med den.

Mens bunden køler af laves cremen. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland med lidt sukker. Pisk vanilje, sukker og æg sammen med elpisker i en gryde. Tilsæt mælk og majsstivelse, og pisk det godt sammen med det andet. Bring vaniljecremen i kog under konstant omrøring. Når cremen tykner tages den af varmen.

Sæt cremen på køl til den er helt kold (gerne i en ny skål). Pisk fløden til flødeskum sammen med de 1-2 tsk vaniljesukker. Når cremen er helt kold, tages den ud og piskes igen luftig. Vend nu cremen forsigtigt med flødeskummen.

Smør lemon curd ud på mazarinbunden i et jævnt tyndt lag. Kom herefter vaniljecremen på og pynt til slut med jordbær og skovsyrer.

Velbekomme!

Du kan se flere af Sophies opskrifter på hendes Instagram under navnet @fillosophie.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide