Festlige fastelavnsnegle

Ingredienser:

Dej:

80 g. smør

5 dl skummetmælk

1 dl. Fløde

25 g. gær

2 æg

50 g. sukker

2 tsk. kardemomme

1 tsk. vaniljesukker

1 tsk. salt

500 g. hvedemel

1 æg til pensling

Remonce:

100 g. stuetempereret smør

50 g. sukker

100 g. fintrevet marcipan

2 tsk. vaniljesukker

Creme:

5 dl. Fløde

1 dl. Skummetmælk

30 g. sukker

1 æg

2 spsk. Maizena

1 spsk. Vaniljesukker

2 tsk. kakaopulver

En snegl kan man altid klemme ned, og disse fastelavnsnegle er ingen undtagelse!

LÆS OGSÅ: Fastelavnsboller med vanilje/marcipan-creme

Sådan gør du: 

Kom mælk, fløde og smør i en gryde, og varm det op ved lav varme til smørret er smeltet. Opløs gæren heri. Pisk æg, sukker, kardemomme, vaniljesukker og salt sammen. Tilsæt lidt mel ad gangen – Dejen må ikke blive for tør. Ælt dejen til den er glat og jævn. Lad dejen hæve i 1,5 time tildækket med et viskestykke et lunt sted.

Pisk alle ingredienserne til remoncen sammen med en elpisker.

Når dejen er hævet færdig, rulles den ud på et bord, der er drysset med mel. Når dejen er rullet ud, smøres remoncen på. Når remoncen er smurt ud, rulles dejen som en roulade – rul den så stramt som muligt for at få det pæneste resultat. Når dejen er rullet færdig, skæres sneglene ud i ca. 5 cm tykkelse. Kom sneglene på et stykke bagepapir og lad dem hæve i 30 min.

Creme:

Bland fløde og mælk sammen. Kom halvdelen af mælken i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Rør den anden halvdel af mælken sammen med sukker, æg, maizena og vaniljesukker. Når mælke/flødeblandingen er tilpas varmt, røres maizenablandingen i, og cremen skal nu varmes op, under konstant omrøring. Din creme er færdig, når den tykner. Del herefter cremen op i to skåle. Den ene halvdel lader du være, som den er, mens der i den anden halvdel tilføres 2 tsk. kakaopulver i – rør til cremen er jævn. Lad cremen stå og køle af, til den er fingervarm.

Når sneglene er hævet færdige, og cremen er kølet ned, kan du arbejde videre. I sneglene trykker du midten ned, så der er plads til creme. Sprøjt med en sprøjtepose vaniljecreme, chokoladecreme og hindbærmarmelade i sneglene (i en mængde der ca. svarer til, hvad der kan være på en teske). Når alle snegle er fyldte, pensles de, hvor der ikke er creme. Bag sneglene i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min – hold øje med dem undervejs.

Når sneglene er færdige og afkølet, pyntes de med glasur, og hvad du ellers kan finde på af fastelavns-lignende sager.

Velbekomme!

Se meget mere til Sophie på hendes Instagram-profil @fillosophie og få endnu mere inspiration til lækre opskrifter!

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet