Alle elsker ​​Baileys! Den silkebløde irske flødelikør har en variant, der stort set passer til enhver lejlighed, uanset om det er som ingrediens i en kageopskrift eller i en kop varm chokolade en kold vinterdag. Nu lancerer Baileys det seneste skud på stammen i likørfamilien, der hedder Baileys Colada. Den nye variant kan bedst beskrives som et lille stykke ferie på flaske, man kan forkæle sig selv med, hvis man rent mentalt har brug for en afstikker til varmere himmelstrøg.

LÆS OGSÅ: Kom med Team ChriChri til Copenhagen Rosé Festival

Fuglene er begyndt at kvidre, solen varmer i ansigtet, og din kalender arbejder sig roligt men sikkert i retning af forår. Selvom der stadig er lidt tid til sommer, kan du sagtens allerede nu skrue op for feriestemningen hjemme i din sofa, på din altan eller i din baghave. Baileys har nemlig i år udvidet produktporteføljen med ​​Baileys Colada, som er en ny variant, der smager af det bedste fra troperne og passer perfekt til en aften med solnedgang ved vandet eller en middag med gode venner en forårsaften i haven. Den eneste lille sky på himlen er, at den kun bliver solgt i begrænset tid. Så hvis det frister, er det noget med at pakke cocktailglassene i picnic-kurven og svinge forbi dit lokale supermarked en af de kommende måneder.

Her får du opskriften på en lækker Bailey Colada, der med det samme skruer op for dit forårs- og sommerhumør <3

Sådan gør du: 

Kom knust is i en blender sammen med frossen ananas og Baileys Colada.

Blend, til konsistensen er jævn.

Fugt kanterne på dine cocktailglas, og tryk dem ned i den hakkede kokos, så de fine stykker sætter sig på kanten af glasset.

Hæld din cocktail i glassene, og pynt til sidst med en skive og et blad fra ananassen.

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide