Pajeon – koreanske pandekager

Ingredienser

125 g hvedemel

30 g rismel

2 spsk. ristede sorte sesamfrø, almindelige sesamfrø kan også fint bruges

1 stort æg

ca. 3 dl vand

friskkværnet sort peber efter smag

1/2 strøget tsk flagesalt

1 spsk soyasauce

1 bundt friske forårsløg, ca 5-6 stængler

1-2 grønne chilier

neutral olie til stegning, gerne vindruekerneolie

Sauce

1/2 dl soyasauce

1/4 dl riseddike eller mirin

et drys chiliflager

2 cm frisk ingefær, fintrevet

1 fed hvidløg, fintrevet

2 spsk. ristede sesamfrø, sorte eller almindelige

Jeg fik disse på en restaurant og var totalt solgt med det samme. Der er noget på en gang utrolig delikat og samtidig hyggeligt og “hjemme”-agtigt over dem. Måske fordi pandekager per definition er utrolig hyggelig spise, så enhver variant af dem, hører automatisk ind under samme comfort food-kategori. Og så spiser man dem med fingrene, hvilket i sig selv ganske afvæbnende for enhver form for formel stemning. De er perfekte som en stående pre-dinner snack, gerne med en kold øl i den ene hånd, mens du grådigt spiser med den anden.

Denne portion giver ca. 6-7 pandekager, nok til 4 personer.

Sådan gør du

Bland mel, rismel, sesamfrø, salt og sort peber, og rør ægget i. Tilsæt vand og rør dejen ensartet. Den skal være ret tynd. Lad dejen hvile i køleskabet i en halv time, det gør den så meget nemmere at stege, uden at den går i flere stykker. Imens dejen hviler, kan du klargøre forårsløg og chili. Fjern de yderste blade på løgene og skær dem i ganske tynde skiver, også det grønne. Fjern kernerne fra de grønne chili og skær dem ligeledes i tynde skiver. Varm en pande op med en smule olie og svits både forårsløg og chili et minuts tid til de blevet lettere bløde, men ikke brune.

Tag af varmen. Bland alle delen til dippingsaucen og lad den stå og trække smag men dejen hviler færdig. Varm en smule olie op på en stor pande, tilsæt et par skefulde af løg-chiliblandingen, og hæld dej på til en tynd pandekage, ca en lille halv dl alt efter pandes størrelse. Pas dog på ikke at lave dem for tykke, de er lækrest når de er tynde og delikate. Server dem lune, allerhelst efterhånden som de bliver færdige, med soya-saucen on the side til at dyppe i. Pandekagerne kan også laves dagen i forvejen, og så lunes let op i ovnen, i så fald ville jeg pakke dem ind i sølvpapir, så de ikke bliver tørre.

LÆS OGSÅ: Rødbede tarte tatin med frisk gedeost og basilikum

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

4 britiske serier, vi elsker!

Indeholder reklamelinks til C More Elsker du også britisk tv? Så har streaming-tjenesten C More indgået samarbejde med Britbox, hvilket betyder, at C More nu har