En dejlig dessert, som du kan imponere dine gæster med til fødselsdage og andre festlige lejligheder.
LÆS OGSÅ: Islagkage
Sådan gør du:
Gelehalvkugler:
Kom husblas i en skål med koldt vand. Kog bærrene op sammen med sukker. Stavblend dem herefter fint. Når de blendede bær er fingervarme vrides husblas for vand og kommes i bærmassen. Rør til husblas er opløst. Kom bærmassen i halvkugler, og stil på frost til de har sat sig.
Bunde:
Pisk sukker og æg sammen. Vend herefter mandelmelet i dejen. Bag bundene i 2 springforme, med et stykke bagepapir i bunden – det er en god ide at klippe bagepapiret til så det passer til formen. Smør kanterne af springformen med smør eller kokosolie. Bag bundene ved 175 grader i ca. 30 min. – hold øje med den undervejs.
Vanillecreme:
Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland med lidt sukker. Pisk vanilje, sukker og æg sammen med elpisker i en gryde. Tilsæt mælk og majsstivelse, og pisk det godt sammen med det andet. Bring vaniljecremen i kog under konstant omrøring. Når cremen tykner tages den af varmen. Sæt cremen på køl til den er helt kold (gerne i en ny skål). Pisk fløden til flødeskum sammen med de 1-2 tsk vaniljesukker. Når cremen er helt kold tages den ud og piskes igen luftig. Vend cremen forsigtigt med flødeskummen.
Når bundene er afkølet og cremen har sat sig og er blevet pisket op, samles kagen. Først en bund, herefter et lag creme, et lag brombær (halveret), så bund og til slut creme på toppen.
Pynt:
Rul hvid marcipan ud på et flormelisdrysset bord. Mål om kagen og skær båndet til, så det passer rundt om kagen.
Lav herefter dine marcipanblomster. Bland rød frugtfarve og marcipan sammen, til den ønskede farve opnås. Form små blade x 5 og sæt sammen til en blomst.
Kom overtrækschokolade i en sprøjtepose og lav blomstens midte.
Af resten af chokoladen laves små ‘grene’ på et stykke bagepapir.
Pynt lagkagen med alle elementerne: halvkugler, marengs, marcipanblomster, chokoladegrene, pistacie og skovsyre. Ta-daaa nu har du en lækker, hjemmelavet lagkage.
Velbekomme!
Se meget mere til Sophie på hendes Instagram-profil @fillosophie og få endnu mere inspiration til lækre opskrifter!