[single_post_category_name]

Chiagrød med mango

Mette Lindgaards skønne chiagrød er det perfekte sunde alternativ når den søde tand melder sig. Uden hverken raffineret sukker, mælkeprodukter eller gluten, kan den spises helt uden dårlig samvittighed. Faktisk er chiafrøene en fantastisk kilde til omega 3 og kostfibre, og forbedrer kroppens naturlige funktioner og kredsløb. Frøene er et fantastisk middel til at opbygge muskelmasse og det siges at ved daglig indtagelse, har det en forebyggende effekt på kræft og hjerte-karsygdomme. 


Et nemt og sundere alternativ til en asiatisk-inspireret dessert eller morgenmad. Hvis man ikke har en sød tand, kan man godt udelade palmesukker, men det passer bedst med lidt sødt i, især hvis grøden (eller pudding’en) serveres som dessert. 

Til 4 små portioner dessert eller 2 portioner til morgenmad.

Sådan gør du

Bland chiafrø, kokosmælk, salt, vaniljepulver og palmesukker og lad det stå natten over.

Næste dag røres grøden med lidt koldt vand, så den er knap så tyk, men dog stadig ret fast i det – mængden afhænger lidt af, hvor tyk kokosmælken er, men prøv med et par spiseskefulde.

Rist sesamfrø på en tør pande – eller brug sorte sesamfrø. Skær mango i skiver eller tern og hak peanuts og mynte. Fordel toppingen udover portionerne og servér.

Følger du sund november planen (på det lette niveau), så kan mango erstattes med et halvt æble eller bær, og palmesukker kan erstattes af grofthakket medjool dadler.

Læs også: Avocado med æg

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide