Food&Health

Skøn morgenmad: Acai smoothie bowl

Skøn morgenmad: Acai smoothie bowl

et par ord om superbærret… 

Jeg er inde i en smoothie-bowl-periode af de særligt standhaftige. Der er så meget godt at sige om det, så hvorfor ændre på den gode vane. Sådan har jeg det lige nu. Indtil jeg får et nyt flip med hjemmebagte boller, yoghurt med musli eller et eller andet dejligt morgenmads-spise. Men for at blive ved acai’en, så stiftede jeg første gang bekendtskab med bærret på en rejse til Brasilien for efterhånden 16 år siden.

LÆS OGSÅ: Her er hvad du bør spise for at kickstarte din morgen

I Bahia, og sikkert også mange andre dele af landet, spiser man det både som morgenmad i form af en tyk smoothie, ja faktisk en smoothie-bowl, med masser af sprød granola på toppen, og evt lidt forskellig frisk frugt – bananer er en klassiker. Man kan måske nok diskutere graden af sundhed på granolaen, som i det tilfælde var en sprød og helt sikkert sukkermættet omgang, men for f….., hvor smagte det godt! Jeg tænkte ofte på at lave det efter jeg returnerede til DK, men dengang var der ikke mange der kendte til acai-bærret, og det var i hvert fald ikke noget man kunne støde på i supermarkedet.

LÆS OGSÅ: Kokosbarer med Matcha-te

Efterfølgende har bærret fået masser af opmærksomhed, blandt andet fordi det indgår som fast bestanddel i Andrea Rudolphs produkter, men det dukker også op mange steder i diverse smoothies og juices på sunde caféer rundt omkring. Det er dejligt, Og det er ikke mindst forståeligt at bærret får al den gode opmærksomhed, for det er virkelig et fantastisk lille super-powerbær. Går man ind og læser om det, så er det ikke så lidt, man kan få med i pakken, ud over at sådan en dejlig smoothie bowle som kilder smagsløgene. Bærret har f.eks følgende fine egenskaber:

✮ Bærret har et højt antioxidanter som forebygger inflammation i kroppen. 

✮ Acai er rig på fenolsyre og ketoner, som hindrer for hurtig optagelse af kulhydrater. Det høje indhold af fibre stimulerer fordøjelsen og styrker vores immunforsvaret. 

✮ Fordi Acai understøtter kroppens evne til at udrense affaldsstoffer og stimulerer tarmen, booster det samtidig vores immunforsvar og beskytter mod infektioner.

✮ Det høje indhold af omega 3, 6 og 9 fedtsyrer i acai mindsker risikoen for udvikling af visse kræfttyper. Acai indeholder også beta.sitoserol, som styrker blære og prostata og beskytter mod dårlig kolesterol. 

✮ Antioxidanterne og antocyaninerne  der findes i acaibærret sænker LDL-kolesterol (der dårlige kolesterol) og beskytter dermed mod åreforkalkning, forhøjet blodtryk og blodpropper. Acai indeholder også steroler, som styrker cellerne mod oxidativ stress og virker dermed forbyggende på hjerte-kar-sygdomme.

… Og med dette sagt, så er her hermed et link til en forhandler jeg plejer at ty til, når jeg køber pulveret. Advarer dog, det er ikke billigt, men til gengæld er der nok til et par uger, når man tilsætter det til juice eller smoothie, og så er prisen knap så heftig.


ACAI SMOOTHIE BOWL 

Ingredienser:

1 frisk banan
Ca 100 g frossen banan
75 g frosne blåbær, kan erstattes med andre typer frosne bær, jordbær eller hindbær er også dejligt
Citronskal efter smag
1 1/4 dl mandelmælk, yoghurt eller andet fortrukkent mælkeprodukt
Lidt citronsaft
1 tsk. acai pulver
Lidt rent vaniljepulver
Evt en smule hørfrøolie
Evt et par isklumper

Topping:

Grofthakkede mandler
Kokosflager
Chiafrø
Frisk frugt
Bipollen
Hakkede nødder
Tørrede bær
Friske bær
Tn god granola
The list goes on and on …

Sådan gør du

Blend alle ingredienserne til smoothien sammen og top med hvad du har i skabet.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *