Food&Health

Frisk morgenmadssalat

Morgenmadssalat
Ingredienser

1 håndfuld sprød salat

1 håndfuld friske krydderurter, for eksempel mynte og oregano

1 håndfuld friske eller tilberedte grøntsager, for eksempel radiser og asparges

1 avocado

1 æg, hårdkogt eller smilende

Et nip salt

½ citron, saften

Evt. sriracha til servering

2-3 spsk. olivenolie

Lidt sprød salat vendt med rester fra dagen før er ubetinget den slags morgenmad, jeg spiser oftest. Det er lynhurtigt lavet og lægger en god bund.

Salaten her er blot et eksempel, og jeg vil gerne opfordre dig til at følge sæsonen og dine egne lyster og præferencer, når du vælger fyldet. Hvis du sørger for masser af det grønne til at give lethed og vitaminer og lidt protein fra fx æg, quinoa og/eller kød, så kan det faktisk ikke gå galt.

Opskrift til 1 person

Sådan gør du

Skær salat, krydderurter og grøntsager i mindre stykker, og kom dem op i en tallerken. Skær avocadoen i strimler og ægget over på midten, og læg dem oven på salaten. Drys med salt, og dryp med citronsaft og olivenolie. Servér med sriracha til, hvis du (og din mave) ikke er for sart til chili fra morgenstunden.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *