Sommersalat med nye kartofler

Ingredienser

500 g nye kartofler

2 spsk. salt til kogevandet

1 hoved hjertesalat

1 rød peber

1/2 lille blomkålshoved

2 spsk. kapers

2 spsk. cornichoner i tynde skiver

3 stængler bladselleri

3 forårsløg

1 håndfuld friske basilikumblade

100 g parmesanost

Vinaigrette:

1/2 dl æblecidereddike eller balsamicoeddike

1 spsk. Dijonsennep

1 god knivspids salt

1/2 tsk. honning

Der er få ting om sommeren, som bringer større madglæde end nye danske kartofler. Jeg tror ikke jeg kender nogen, som ikke bryder sig om dem, og det med god grund. Kartofler dyrket i den gode danske muld har en helt særegen smag og tekstur, som nærmest smelter i munden. I en salat som denne er de fuldstændig vidunderlige, og kan nemt gøre det ud for et måltid. Den er lavet af masser af sprøde grøntsager, og en dejlig senneps-vinaigrette, og mere behøver man altså ikke. Den bedste måde at koge nye kartofler på til en salat, er efter min mening at bringe dem i kog i godt saltet vand, og når de koger, så slukker jeg for dem, og lader dem stå en time i kogevandet. Så bliver de helt perfekte, og lige tilpas faste og let klistrede i konsistensen, ganske som nye kartofler bør være

Sådan gør du:

Start med at koge kartoflerne som beskrevet ovenfor. Dup dem tørre og skær dem i store tern. Skær rød peber, blomkål, bladselleri og forårsløg i tynde skiver, og vend med kartoflerne. Vend yderligere forsigtigt med hjertesalatblade revet i store stykker og basilikumbladene og hæld salaten på et fad. Hæld vinaigretten ud over dem og drys med parmesanosten. Den er dejlig ganske frisklavet, men vil du gemme lidt til madpakken eller lignende, så vent med at hælde dressingen på, så undgår du at grøntsagerne bliver bløde.

Læs også: Hindbærtærte med bagt mandelcreme

Læs også: Kartoffel, sellericreme & sprøde løg

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er