Aftensmad

Risotto med tomat, squash & basilikum

Risotto med tomat
Ingredienser

Bagte tomater

300 g små smagfulde tomater

2 spsk. jomfru olivenolie salt

 

Risottoen

Ca. 1,2 liter grøntsags- eller kalvefond

100 g smør

1 stort scalotteløg eller 2 mindre

1,5-2 dl tør hvidvin

500 g risottoris

50 – 75 g friskrevet parmesan

1 lille babysquash eller en spæd, fast almindelig suash

1 håndfuld frisk basilikum

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175˚ og læg tomaterne i et lille ildfast fad og dryp med olien og drys med salt. Bag dem i ca. 25- 30 minutter til de er bløde, men ikke smattede. Sæt fonden over ved svag varme, mens du begynder at lave risottoen. Start med at smelte halvdelen af smørret og svits løgene i ca. 8-10 minutter ved lav varme til de er bløde og gennemsigtige. Tilsæt risene, vend dem rundt med løgene. Skru op for varmen og tilsæt vinen, lad blandingen koge til vinen er næsten helt reduceret, dvs. kogt ind, og skru ned og begynd at tilsætte fonden en smule ad gangen mens du rører forsigtigt. Vent med at tilsætte ny fond, til det første er helt absorberet af risen. Når risen er næsten mør, tilsættes resten af smørret, parmesanen, squashskiverne, de bagte tomater og basilikum og risottoen vendes hurtigt rundt. Sæt låg og lad risottoen stå og sætte sig, hvis den herefter virker for tung, så tilsættes en smule kogende vand til konsistensen er blød og lind, som den skal være. Smag til med salt og peber og server!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *