Jeg elsker seafood og i Spanien er de gode til ris og seafood – tænk bare på Paella. Selvom Paella er forholdsvist nemt at lave, så kræver det en del planlægning i forhold til indkøb af ingredienser og klargøringen af de forskellige skaldyr. Derfor er denne supernemme og enkle risret med muslinger et fint alternativ på en hverdag, da den er lynhurtig at bikse sammen. Man kan sagtens skifte grøntsagerne ud med, hvad man lige har på køl. Fx er friskbælgede ærter vendt i retten til sidst også rigtig dejligt.
Til 2 personer.
Sådan gør du
Læg muslingerne i koldt saltvand og lad dem stå, mens du gør forbereder resten.
Sæt safran i blød i lidt lunt vand. Blancher hurtigt tomaterne og skyl dem i koldt vand, så skindet kan flås af.
Skær løg, peberfrugt, squash og tomater i tern.
Sauter løg og hvidløg klare i olivenolie. Tilsæt peberfrugt og squash og sauter et minut. Hæld risene i gryden og lad dem sautere lidt med. Hæld hvidvin på risene sammen med tomater og lad det koge lidt ind, inden vand, sukker, safran, paprika, salt og peber hældes ved.
Lad retten simre i et kvarters tid, mens der røres engang imellem, så risene ikke gror fast i gryden. Risene skal stadig have bid.
Rens imens muslingerne, fjern skægget og skyld sandet væk. Varm olien op i en anden gryde og sauter hvidløg et øjeblik, inden hvidvin og muslinger hældes i gryden. Damp under låg, til muslingerne lige har åbnet sig – det tager ca. 3 minutter. Tag muslingerne op og hæld suppen over i risretten, men lad det sidste blive tilbage, så der ikke kommer sand med. Tag cirka halvdelen af muslingerne ud af skallerne og lad resten blive i.
Hak persille groft og gem lidt til pynt. Når risretten er ved at være færdig, røres det meste af persillen ned i retten og derefter alle muslingerne. Server med ekstra persille og citronbåde.